Hindbærsnitter

Jeg har altid haft et godt øje til hindbærsnitter, og det har mine børn arvet.. Så hjemme ved os er de i ret høj kurs. Dog syntes jeg tit at der er langt i mellem en rigtig god hindbærsnitte 🙂 enten er de for tørre eller for meget/lidt syltetøj…

Men men men heldigvis er der råd for dette, for de små lækre snitter er SÅ nemme at lave selv. Og selvom man er på begynder-bage-stadiet, så er det nemme at mixe sammen.

 

Opskriften den får i her….

image

 

Opskrift – ca. 8 stk

 

250g mel

70g flormelis

1 tsk vaniljesukker

1 tsk bagepulver

150g koldt smør i tern

1/2 dl vand

 

Det hele undtagen vandet kommes i en skål og æltes godt sammen, indtil smørret er helt smuldret ud i melet.

Vandet tilsættes og massen æltes kort sammen til en fast klump. Pakkes ind i film og ligges på køl i ca. 30 min

 

 

Dejen rulles ud i 2 rektangler, som måler ca 45×10 cm, med en tykkelse på 3-4mm. Vigtigst er at de er nogenlunde ens, da de skal komme til at passe ovenpå hinanden.

image

 

Bages ca. 10-15 min ved 180 grader varmluft, hold øje med dem. De skal være gyldne i kanten men ikke mørke.

Når de er afkølet smørres den ene med hindbærsyltetøj, og den pæneste af dem pyntes med glasur og krymmel/frysetørres bær eller lignende. Og de lægges sammen.

Skæres efterfølgende ud i den ønskede størrelse.

 

Glasur: 

1 æggehvide

2 tsk vand

Flormelis til det har den ønskede tykkelse

 

image