Lyserød Lagkage

img_7704

 

Har netop lavet disse helt overdådige, men samtidig fuldstændig enkelte lagkager, til en barnedåb… Og hvem elsker ikke bare synet af en lyserød lagkage 🙂

Kagerne består af bløde vaniljebunde, en lækker creme af hvid chokolade og en mousse med hindbær og hyldeblomst, omkranset af marcipan. Smagsmæssigt en helt perfekt kombination af sødme og syrlighed, og på et niveau hvor børn også kan være med.

Opskriften den får i lige her..

 

img_7677

img_7698

 

 

Opskrift – Ø22 ca. 15 personer

 

Bunde:

200g sukker

6 æg

120g mel

korn fra ½ vanilje stang (eller alternativt 2 tsk vaniljesukker)

1 tsk bagepulver

 

  • Sukker, vanilje og æg piskes i 6 minutter, til det er let og meget luftigt
  • Mel og bagepulver sigtes sammen og vendes forsigtigt i
  • Dejen deles i 3, og bages en af gangen i en smurt springform Ø22, i 13 min ved 180 grader
  • Afkøles

 

 

Hvidchokolade creme:

100g hvid chokolade

4 dl piskefløde

3 blade husblas

 

  • Husblas udblødes i koldt vand
  • 1dl fløde kommes i en kasserolle, sammen med hvidchokolade. Opvarmes langsomt indtil chokoladen er smeltet.
  • Husblas udblødes i den lune chokolademasse og det afkøles let
  • Den resterende fløde piskes til let flødeskum, og det vendes forsigtigt sammen med chokoladecremen

Tip: Kom først en smule flødeskum op i gryden til chokoladen, og vend det sammen – for derefter at kom det hele retur i flødeskummet. så undgår du nemmest at det skiller

 

 

Hindbær/hyldeblomst mousse:

350g frosne hindbær

1 dl koncentreret hyldeblomstsaft

3 tsk sukker

1 tsk vaniljesukker

3 blade husblas

4 dl piskefløde

 

  • Hindbær koges godt sammen med hyldeblomstsaft, sukker og vanilje i nogle minutter, og stavblendes
  • Husblas udblødes 10 min i koldt vand, vrides derefter fri for vand og kommes i hindbær pureen
  • ca 1. dl puré tages fra, og gemmes til senere brug, resten sættes på køl i ca. 10min.
  • Fløden piskes til let flødeskum – vigtigt det er let, så den ikke skiller når den blandes med pureen
  • Når hindbærpureen er lillefingervarm, vendes den forsigtigt sammen med flødeskummet (Brug tippet fra chokoladecremen)

 

 

Overtræksmarcipan (laves imens den samlede kage sætter sig):

250g marcipan

100g flormelis

50g glukosesirup

Majsstivelse

Pastafarve

 

  • Flormelis ligges i en lille bunke på bordet, og tryk et lille hul i midten. Glukosesirupen kommes deri
  • Marcipanen brækkes i små stykker og æltes sammen med flormelis og glukosesirup.. og ælt, og ælt og ælt…
  • og ælt lidt mere 🙂 processen tager lidt tid… Begynder det at klistre, så drys bordet med majsstivelse
  • Når marcipanmassen er helt samlet, smidig og ikke klistre længere, så tilsættes en lille smule rød/lyserød pastafarve, indtil den ønskede farve opnås
  • Marcipanen pakkes ind i film, og ligges i køleskabet i minimum 30 minutter
  • Når marcipanen er afkølet, tages den ud og rulles på et majsstivelses drysset bord. Mål omkredsen og højden på din kage, og lav båndet derefter

Tip: Tilskær marcipanbåndet efter et stykke kageplast, så bliver det pænest. Oprul det derefter på samme stykke plast, så det ikke klistre sammen

 

img_7663

img_7664

img_7665

 

 

Marengstoppe:

1 æggehvide

40g sukker

25g flormelis

  • Pisk hvide og sukkeret godt sammen, til det danner små toppe. Det tager ca. 5-10 min. og vend derefter flormelis forsigtigt i
  • Marengsen sprøjtes ud i små toppe på en bageplade, og hviler derefter i ca. 20 min
  • Bages ca. 1 time ved 100 grader

 

 

Sådan samler du kagen:

  1. En kagering fores med kageplast, og den første bund kommes i
  2. Den dl hindbær puré som du gemte fra tidligere, smørres ud på bunden.
  3. 2/3 af hindbær moussen kommes ovenpå, og endnu en bund ligges på
  4. Den hvide chokoladecreme bredes ud på bund 2, og den sidste bund ligges på toppen og kagen trykkes let sammen.
  5. Det resterende hindbærmousse kommes på, og toppen glattes så pænt ud som muligt. Bank evt. fadet let ned i bordet
  6. Kagen afkøles til den har sat sig – det tager ca. 3 timer, men lad den meget gerne stå natten over
  7. Når kagen har sat sig, skæres kageplasten forsigtigt fri, og marcipanbåndet kommes på
  8. Kagen pyntes med marengstoppe, friske hindbær, hakket chokolade og små marcipan blomster 🙂 eller som hjertet begærer

 

img_7659

img_7660

img_7661

img_7666

img_7668

img_7676

 

Rigtig god fornøjelse

 

6 Comments

  • Ditte 8. marts 2018 at 11:02

    Hej Tine
    Hvor ser den lækker ud, hvor mange personer er en kage ca. Til? Overvejer lidt at lave sådan en til en fødselsdag hvor vi bliver 22? 🤔

    Kh
    Ditte

    Reply
    • Tinesverden 8. marts 2018 at 14:44

      Tak 😊 den er til ca 15 pers

      Reply
  • loveawake.ru 17. marts 2018 at 23:00

    https://loveawake.ru/znakomstva/ – Знакомства в Окэйаме. Сайт знакомств в Окэйаме бесплатно, без регистрации, для серьезных отношений.

    Reply
  • Sara 1. april 2018 at 14:54

    Marcipan båndet kommer til og røre kanten af moussen. Kan den godt det pg holde sig pæn flere timer

    Reply
    • Tinesverden 2. april 2018 at 5:33

      Jeg havde ingen udfordringer 😊

      Reply
  • Sara Bhatti 29. juli 2018 at 6:51

    Hej Tine den ser så lækkert ud vil gerne lave denne kage til ca.50 personer og stadigt for hvid chokolade vil jeg gerne bruge mørk chokolade. Mit spørgsmål er hvor meget chokolade skal jeg bruge da det af det mørke og hvad kan du Anbefal om jeg skal lave et stort firkantet kage eller 3 af de runde som jeg ser på billede.
    Tak på forhånd 😊

    Reply

Leave a Comment