Chokoladekugler med Romtrøffel

Dette bliver uden tvivl årets nytårs dessert hjemme ved os 🙂 de er SÅ lækre. Kombinationen af den intense mørke chokoladeskal, den let syrlige kirsebær pure, den bløde romtrøffel og så de saltede krokant mandler…… Det skal altså prøves.

Lad jer ikke skræmme af det avancerede udseende, for de er faktisk meget simple at lave, det kræver blot en smule fingersnilde.. Og de vil helt sikkert imponere jeres gæster. God fornøjelse…

 

img_8277

img_8236

 

Opskrift – til 4 personer

 

Skaller:

250g mørk chokolade

 

  • OBS. Skallerne støbes i en Ø6 form – 8 stk. i alt
  • Chokoladen hakkes fint og tempereres – Har du ikke mod på temperering, brug da i stedet overtrækschokolade
  • Silikoneformen tørres af med køkkenrulle nede i, og pensles derefter med guldstøvet, så det sætter sig fast – bland det evt. med lidt alkohol og sprøjt det på med en pensel
  • Chokoladen hældes i hullerne, ca ½ op og formen drejes rundt så chokoladen fordeler sig
  • Vend nu formen på hovedet over et stykke bagepapir, så det overskydende chokolade ryger af – skrab kanterne og gentag
  • Formen placeres på hovedet, på et spækbræt med bagepapir på, og sættes på køl i ca. 10 minutter

 

img_8117

 

 

Trøffel romcreme:

50g mørk chokolade

1,5dl fløde

1 blad husblas

2 tsk romessens eller mørk rom

 

  • Husblas udblødes i koldt vand
  • Chokoladen finthakkes og smeltes med ½ dl fløde og romessens/rom
  • Når det er opvarmet smeltes husblas heri
  • Den resterende fløde piskes til let skum og det hele vendes sammen
  • Kommes i en sprøjtepose

 

 

 

Kirsebær puré:

125g kirsebær sauce

2 blade husblas

15g sukker (ca. den skal lige smages til)

½ tsk vaniljesukker

½ spsk honning

 

  • Husblas udblødes i koldt vand
  • Kirsebær, sukker, vanilje og honning kommes i en kasserolle og varmes op – skal ikke koge. Er der hele bær i, så køres det igennem med en stavblender.
  • Husblas kommes i, og pureen afkøles let

 

 

Saltede krokant mandler:

15g saltede mandler (laves selv eller købes færdige)

15g sukker

 

  • Sukkeret kommes på en pande, og varmes op til det smelter og er gyldent
  • Mandlerne kommes på og det vendes sammen, i 20-30 sekunder indtil de er helt smurt ind i sukkeret
  • Afkøles på et stykke bagepapir og hakkes derefter groft

 

 

 

Sådan gør du:

  1. Tag chokoladeskallerne ud af formene, og placer de fire bunde på det fad du ønsker dem serveret på. Kom en smule af trøffelcremen på hvor den skal stå, så sætter den fast
  2. Fordel kirsebær pureen i de 4 bunde, og sæt dem på køl i ca. 20 minutter eller til det har sat sig let
  3. Sprøjt nu trøffelcremen ovenpå pureen, i små fine toppe
  4. Fordel de hakkede krokant mandler ovenpå, og sæt bundene på køl
  5. Find2 metaltyller i forskellige størrelser. Bunden varmes let op – med en bunselbrænder, stearinlys, kogende vand eller lign. Sæt den på chokoladeskallen, hvor du ønsker hullet og lad den brænde sig igennem. Gør dette med begge tyller
  6. Tag en paletkniv og varm den op, kør bunden af skallen henover så chokoladen smelter let, og placer den ovenpå bundskallen – så hænger de let sammen

 

Velbekomme

 

img_8393

13 Comments

  • Louise 5. december 2016 at 14:12

    Kan man bytte kirsebærsauce ud med frosne jordbær, da nogle i familien ikke kan lide kirsebær. 🙂

    Reply
  • Mia 25. december 2016 at 20:50

    Ville man kunne lave nogle af elementerne en dag inden? 🙂

    Reply
    • Tinesverden 27. december 2016 at 9:24

      Ja det kan du sagtens.. Du kan lave skallerne klar og komme kirsebær pureen i, så det sætter sig deri.
      Moussen kan også laves klar, så de blot fyldes på dagen 🙂

      Reply
  • Mia 26. december 2016 at 12:04

    Nu har jeg lige prøvet at lave nogle kugler. Størstedelen af dem knækkede da de skulle ud, skal de være lidt tykke inden man får dem ud? Ellers ved jeg ikke hvad der er gået galt. Du har skrevet, at man kan bruge overtrækschokolade og det gjorde jeg da det kun var en “prøve” til nytår. ?

    Reply
    • Tinesverden 27. december 2016 at 9:25

      Hmm brugte du en blød silikoneform?
      Jeg har aldrig oplevet at skallerne knækker i sådan en.

      Reply
      • Mia 27. december 2016 at 9:31

        Ja brugte sådan en rød en 🙂 og kunne bare ikke finde en god måde at få dem ud. Men måske de skal være lidt tykkere. ?

        Reply
        • Tinesverden 27. december 2016 at 11:35

          Ja det kan godt være de skal det 🙂
          Fyld formen godt op med chokolade, og vend den på hovedet så det overskydende ryger ud – skrab af og vend så igen.
          SÅ plejer den at være der.

          Reply
          • Mia 27. december 2016 at 11:37

            Gjorde præcis som i opskriften. Tror du man kan prøve med et ekstra lag chokolade efter de har været på køl? Altså gentage processen med fyld i, vend på hovedet osv?

          • Tinesverden 27. december 2016 at 11:43

            Tror måske chokoladen bliver for tyk, hvis du gør det 2 gange.
            Ellers lad chokoladen sætte sig i formen et par minutter, inden du vender den på hovedet første gang.

  • Mia 27. december 2016 at 11:44

    Det vil jeg prøve. Hvordan får du dem ud? Vender du formen på hovedet og presser dem ud sådan? ?

    Reply
    • Tinesverden 27. december 2016 at 12:24

      Jeg trykker dem meget forsigtigt ud af formen, fra den ene side til den anden.

      Reply
  • Anja 31. december 2016 at 7:14

    Tak for fantastisk opskrift. Jeg er godt i gang med at lave dem til i aften. Men nu kommer mit ? Hvordan får du dem til at stå fast?

    Godt Nytår.

    Reply
    • Tinesverden 2. januar 2017 at 9:32

      Ja mit svar kommer nok for sent 🙂
      Men jeg sprøjter en lille klat mousse, på det fad de skal stå på. Så står de fast.

      Reply

Leave a Comment