Chokoladekage med hindbær & Karamel

image

I anledning af valentins dag, har jeg lavet denne lækre chokolade drøm ❤️

Fudgy chokoladebunde med en midte af hindbær marmelade, choko/karamel creme og karamel bomber. Smurt op med fløjlsblød choko/karamel creme. Og til slut pyntet med friske hindbær. Ønsker man ikke en “kærlighedskage” kan bærrene jo bare placeres anderledes.

image

Opskriften den får i her…

Chokoladekage

250g mel

250g sukker

50g usødet kakaopulver

1 tsk natron

2 tsk bagepulver

knps salt

100g smør

100ml rapsolie

2 æg

140ml mælk

30g mørk chokolade

  • Smelt smør og chokolade i en kasserolle og tilsæt olie, mælk og æg.. Pisk godt sammen i hånden
  • Alle de tørre dele sigtes sammen i en skål, og det våde tilsættes lidt af gangen og røres godt sammen, til dejen er samlet
  • Hældes i en smurt springform Ø18-20 og bages ca 50min ved 170grader varmluft
  • Afkøles helt

imageimage

image

 

Choko/karamel creme

100g fløde

70g mørk chokolade

100g smør

150g flormelis

40g usødet kakaopulver

1 ds. Dulce de leche – købes færdigt eller laves selv (opskriften kan du finde her: http://www.tinesverden.dk/karamel-creme-dulche-de-leche/

  • Fløde og chokolade smeltes sammen ved svag varme
  • Smør, flormelis og kakao piskes godt sammen i ca 5min
  • Fløde/chokolade blandingen tilsættes under piskning og piskes til det er godt samlet
  • Alt karamelcremen, med undtagelse af ca 2 spsk vendes sammen med chokolade cremen

image

 

Sådan samles kagen:

  1. Toppen af kagen skæres af og bunden deles i 2
  2. Indersiden af både top og bund, smørres med 1 spsk hindbær syltetøj
  3. 3-4 spsk choko/karamel creme fordeles ovenpå bunden, ca 1 cm fra kanten
  4. Det sidste af karamelcremen fyldes på en sprøjtepose, og sættes som små bomber ovenpå cremen
  5. Toppen – med hindbærren nedaf – ligges på og der trykkes let
  6. Hele kagen smørres op af 2-3 omgange, med cremen
  7. Pyntes med creme og friske hindbær

image

image

image

 

Velbekomme og Glædelig Valentinsdag ❤️