De fleste lagkager er så absolut til den søde side, og det er de fleste gange også helt okay… Men denne lagkage er altså lige lidt anderledes end de fleste 🙂 Ikke nok med at den faktisk kun består af 2 bunde, så er den også til den syrlige side.. Den er absolut en af favoritterne…
God bagelyst!



Opskrift – Ø22 ca. 15-20 personer
Bunde:
4 æg
135g sukker
90g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanilje sukker
2 spsk usødet kakao
- Æg og sukker kommes i en skål, og piskes lyst og luftigt i ca 5 minutter
- Mel, bagepulver og vanilje sigtes i æggene og det hele vendes forsigtigt sammen
- Dejen delen i 2, og i den ene del sigtes kakaopulveret i, og dejen vendes sammen
- Bundene bages hver for sig, i en smurt springform i ca. 14 min ved 200 grader
Brombær sylt:
250g Brombær
5 blade udblødet husblas
50g sukker
2 tsk vaniljesukker
1 spsk honning
- Brombær, sukker, vanilje og honning kommes i en kasserolle, og koges godt sammen i ca. 10 minutter
- Det hele køres godt i gennem med en stavblender, så alle bær er most godt ud
- Sigt massen igennem en sigte, så alle korn kommer fra og vend derefter den udblødte husblas i
- Sættes til afkøling til det har stuetemp.
Chokoladecreme:
250 ml fløde
100g lys chokolade
3 blade udblødt husblas
- Chokolade og fløde kommes i en kasserolle, og varmes godt op uden at koge, indtil chokoladen er smeltet
- Husblas kommes i og det røres godt sammen
- Kom film over, helt nede ved overfladen og sæt på køl i ca. 4 timer eller lidt kortere i fryseren – Det sal være helt fast før det piskes
- Pisk cremen op til det bliver ala flødeskum
Brombær mousse:
3 dl fløde
2/3 dele af brombærsylten
- Pisk fløden til let skum og vend 2/3 dele af den afkølede brombær sylt forsigtigt i
Marcipankant:
ca. 200 gram marcipan
100g flormelis
50g glykosesirup
lidt rød pasta farve
- Det hele æltes rigtig godt sammen, indtil marcipanen er helt samlet – det er hårdt og tager lidt tid 🙂
- Opbevares på køl indtil brug
- Udrulles i godt med flormelis og skæres til, så den passer i omkredsen g er ca ½ cm højere end kage

Sådan samler du kagen:
- Læg chokoladebunden på det ønskede kagefad, og kom en bagering med kageplast i omkring.
- Chokoladecremen fordeles på bunden, og vaniljebunden kommes på og trykkes let ned
- Den sidste 1/3 af brombærsylten fordeles ovenpå vaniljebunden og kagen sættes på køl i ca. 30 min til det har sat sig
- Kagen tages ud, og brombærmoussen hældes nu udover – bank fadet let ned i bordet, for at få det til at fordele sig ligeligt
- Kagen sættes igen på køl, til den har sat sig. Ca. 3 timer eller gerne natten over
- Marcipanbåndet rulles forsigtigt på kagen og den pyntes som ønsket 🙂
- Til pynt har jeg brugt: Fondant roser, små marcipan blomster, skovsyrer, brombær, jordbær og lidt blade af smørcreme.. Men kun fantasien sætter grænser


Velbekomme