993F80C2-1A9F-4559-A6B2-B9FBEEDD5CCD

Moussekage med Baileys & krokant

Jeg syntes simpelthen at glazekager er noget af det skønneste pt. Uendelige muligheder at flotte farver og mønstre..
Og hvorfor så ikke også kombinere det med nogle af årstidens dejligste smage også.

Denne kage består at hvid chokoladecreme, mandarin gelé, hakkede krokant mandler & mousse med Baileys, chokolade og et hint af kaffe.
Alt sammen ovenpå tynd bund med mandel og chokolade.
og selvfølgelig toppet med den skønneste glaze med glimmer i 🙂

Opskriften den får i lige her.. God fornøjelse.

 

993F80C2-1A9F-4559-A6B2-B9FBEEDD5CCD

160EC6AC-2F72-4F61-9BE7-1B4AE55D431E

8C3F6E44-7C1F-4F6B-9324-DEE2691AB722

 

Opskrift – Ø18 ca. 10 pers.

 

Mandarin gelé:

4 mandariner

1 blad husblas

1 tsk sukker

1 tsk vaniljesukker

  • Alt saft presses godt ud af mandarinerne, og kommes i en kasserolle med sukker og vanilje.
  • Varmes godt op, uden at koge og husblas tilsættes
  • En form med Ø10-14 fores med husholdningsfilm (kan være en kageform, tallerken eller lign.)
  • Mandarin saften hældes i, og kommes på frys til den har sat sig helt

 

 

Hvid chokoladecreme:

20ml fløde

80g hvid chokolade

180ml fløde

1 blad husblas

  • Chokolade og de 20ml fløde kommes i en kasserolle, og varmes op til chokoladen smelter
  • Husblas tilsættes og chokolademassen afkøles let
  • Det sidste fløde piskes til let skum, og blandes forsigtigt sammen med chokoladen
  • Cremen hældes i en form Ø18 – Jeg har brugt en silikone Eclipseform, har du ikke dette kan en springform med kageplast bruges
  • Sættes på frys til cremen har sat sig

 

 

Krokant mandler:

50g sukker

100g mandler

  • Ovnen opvarmes til 180 grader, og mandlerne ristes på en bageplade i ca. 10 min, og afkøles efterfølgende.
  • Sukkeret fordeles på en pande, og smeltes til det er gyldent, ved middel varme
  • Mandlerne kommes på panden og vendes hurtigt og godt sammen med det smeltede sukker.
  • Når mandlerne er godt dækket, hældes hele massen overpå et stykke bagepapir og afkøles
  • Hakkes forholdsvis fint, men uden at det laves til mel

 

 

Samling:

  • Mandarin gelé tages ud, og placeres midt på den hvide chokoladecreme, som har sat sig
  • Krokant mandlerne fordeles ovenpå geleén og kagen sættes tilbage på køl, mens det sidste laves klar

 

 

Chokoladebund:

2 æg

66g sukker

30g mel

14g usødet kakao

ca. 1/3 del af de hakkede krokant mandler

½ tsk bagepulver

  • Æg og suker piskes lyst og luftiigt
  • Mel, bagepulver og kakao sigtes sammen, og vendes forsigtigt i den luftige æggesnaps
  • krokantmandlerne tilsættes
  • Bages o en springform Ø18 i ca. 14 min ved 200 grader
  • Afkøles – Laves kagen i Eclipseform tilskæres kanterne, og toppen skæres evt. også af.

 

 

Baileys/Mokka mousse:

50g mørk chokolade

½ tsk instant kaffepulver

3 cl Baileys

1 tsk vaniljesukker

50ml fløde

2 dl fløde

1 blad husblas

  • Chokolade, kaffepulver, Baileys, vaniljesukker og de 50ml fløde, kommes i en kasserolle og opvarmes uden at koge, til chokoladen er smeltet.
  • Husblas tilsættes og massen afkøles
  • De resterende 2 dl fløde, piskes til let skum og blandes med chokolademassen
  • Fordeles ovenpå mandarin/krokant og derefter ligges chokoladebunden på
  • Kagen kommes i fryseren i minimum 3 timer, gerne længere og tages først op lige inden den glazes

 

 

Glaze:

100g hvid chokolade

40g mørk chokolade

120g sødmælk

3 blade husblas

50g sukker

15g glukosesirup

Brun pastafarve og guldglimmer

  • Husblas udblødes
  • Mælk, glukose og sukker koges op, til sukkeret er smeltet
  • Hældes over chokoladen, som er finthakket og det hele kommes i en høj beholder og blendes helt nede, så der ikke kommer bobler
  • Del nu glazen i 2 – Den ene del tilsættes ½ tsk guldglimmer og den anden del lidt brun pastafarve – Blendes nu igen, så farverne fordeles
  • Hæles skiftevis i en skål, uden at røre i det, det skal blot selv danne ringe.
  • Afkøles til ca. 33 grader og hældes over den frosne kage, i en hurtig bevægelse
  • Lidt krokant mandel kommes på kanterne og kagen flyttes til det ønskede kagefad
  • Pyntes med guldkugler og bladguld

 

 

Velbekomme

 

No Comments

Leave a Comment