Mazarin snitter med blåbær

Dem her…. De er vildt vanedannende! Så er det sagt 🙂 De lækreste bløde snitter, fulde af lækkerier.

Der bliver til 18 gode stykker i en opskrift, og de kan holde sig helt op til en uge på køl.

 

Laver du mine opskrifter, og deler på Instagram så tag gerne: @Cakesbytinesverden – For vil elsker at se DIT resultat

 

 

Opskrift

 

Det skal du bruge;

Mellem bradepande – du ved en af dem man kan købe med låg til
Blåbær syltetøj

 

Mørdejsbund:

150g mel
75g koldt smør
35g flormelis
15g kakaopulver
½ æg

  • Bland mel, flormelis og kakao, smuldre det kolde smør ud i og tilsæt til sidst ægget.
    Ælt kun lige sammen til dejen er samlet
  • Læg på køl i ca. 30 min, og udrul så den passer ned i din bradepande, som er foret med bagepapir
  • Bag bunden i 10 minutter ved 180 grader
  • Afkøl let og fordel et godt lag syltetøj på bunden – jeg brugte ca. ½ glas

 

 

Mazarin:

150g sukker
150g marcipan
150 blødt smør
40g mel
2 æg

  • Riv marcipanen groft og bland godt med sukkeret
  • tilsæt den bløde smør og æggene et af gangen
  • Saml massen med melet og sæt det på køl i 10-15 min
  • Fyld massen på sprøjtepose (Hvis du har) og sprøjt dejen i baner ovenpå din bund.
    Det er vigtigt at du ikke trykker ned, så det blander sig for meget med syltetøjet. Glat overfladen jævn.
  • Bag bunde igen i 20-25 minutter ved 180 grader. Den skal være let gylden.
  • Afkøl kagen helt

 

 

Nougat creme:

100g Nougat
50g mørk chokolade
50g fløde

  • Smelt Nougat og chokolade sammen i en lille skål. Jeg gør det over vandbad
  • Opvarm fløden i en lille gryde, kun lige til kogepunktet, og hæld det over chokoladen
  • Rør i midten, indtil din creme er helt samlet og blank.
  • Smør den ud over hele kagen og lav et fint mønster med en gaffel
  • Opbevar din kage på køl herefter

 

Når kagen er helt afkølet, så kan kanterne skæres fra og dernæst deles i 18 lækre stykker
Opbevares i en bøtte på køl

 

 

Velbekomme

 

No Comments

Leave a Comment