Jordbærkage med Ingefær

Så fik jeg tiden til, at skrive denne opskrift 🙂
pt. jonglere jeg med ny stilling på arbejdet, familie & børn – så tiden den løber… Men her kommer den altså.. og den er skøn!

Jeg modtog det lækreste øko, fairtrade chokolade fra https://aviendogourmet.com/da/hjem/  med udfordringen om, at at skabe en opskrift på baggrund af deres chokolader – som i øvrigt er MEGA lækre!

Det blev til denne mega smukke kage, med jordbær, chokolade og et lille hint af ingefær… Prøv den.
Der er en del elementer i kagen, men da den skal sætte sig på frys, kan den laves over flere omgange,

 

Opskriften indeholder affiliate links

 

 

Opskrift – Ø18

Du skal bruge;

Eclipse silikoneform – eller anden form Ø 18
silikoneform torte ø16 – eller igen en anden form ø16
Aviendo Chokolader til pynt
Friske blomster

 

Mazarin bund:

75g marcipan
75g blødt smør
75g sukker
15g mel
1 æg

Marcipanen rives groft og blandes med sukker, tilsæt derefter det bløde smør og rør godt sammen
Tilsæt mel og derefter ægget.
Dejen kommes i en springform Ø18, og bages ved 180 grader i ca. 20min
Afkøles og tilskæres til Ø16 eller så den passer som bunden i toppen af eclipseformen

 

 

Chokoladecreme:

½ blad husblas
50g mørk chokolade
50ml fløde
2×1 cm frisk ingefær
1 dl fløde pisket til let skum

Husblas udblødes i koldt vand
De 50ml fløde og revet ingefær kommes i en kasserolle, og koges sammen.
Tilsæt derefter chokolade og rør godt sammen, til en ensartet masse. Kom den udblødte husblas i.
Når det er let afkølet, vendes det sammen med den let piskede fløde og hældes i en Ø16 form.
Sætter sig på frys

 

 

Vaniljecreme:

50ml fløde
3 tsk vaniljesukker
1 æggeblomme
1 blad husblas
1 dl fløde pisket til let skum

Husblas udblødes i koldt vand
50ml fløde, vaniljesukker og æggeblommen piskes godt sammen i en kasserolle, og varmes op under konstant omrøring, indtil det tykner.
Kom husblas i og lad det afkøle let. Vend derefter sammen med flødeskummet og hæld ovenpå den satte chokoladecreme.
Sættes igen på frys, til indlægget er helt fast.

 

 

Jordbær/ingefær mousse

200g friske jordbær – Frosne har desværre ikke meget smag
1 dl vand
1×1 cm frisk ingefær
3 spsk sukker
2 tsk vaniljesukker
lidt citron saft
3 blade husblas
3 dl fløde pisket til let skum

Jordbær, vand, ingefær, sukker & vanilje koges godt sammen i 10-15min
Sættes derefter til side i 30min for at trække. Hæld derefter ca. halvdelen af siruppen fra.
Blend bærrene med en stavblender, og tilsæt husblas
Vend jordbær pureen i den piskede fløde lidt af gangen, til en lækker mousse
OBS. alt efter væske mængden i bærrene, kan det være alt pureen ikke skal bruges – vurder smag og konsistens løbende.

 

 

Samlingen:

Hæld ca. halvdelen af din jordbær mousse i eclipseformen, og lad den sætte sig på frys i ca. 15 min.

Tag derefter dit chokolade indlæg ud af formen, og læg den ovenpå.

Kom resten af din jordbærmousse ovenpå, og afslut med din mazarinbund

Kagen sættes på frys til den er helt fast – evt. til dagen efter.. Kages derefter op og glazes

 

 

Glaze:

80g hvid chokolade
Jordbær siruppen
15g glukosesirup
30g sukker
3 blade husblas
120ml mælk
1 tsk vaniljesukker

Husblas udblødes i koldt vand
Jordbær sirup, glukose, sukker, mælk & vanilje kommes i en kasserolle og koges op.
Tilsæt husblas og hæld over chokoladen. Rør i midten til en ensartet masse
Stavblendes kort – forsigtigt så der ikke kommer luftbobler. Lad den nu stå lidt.
Kagen tages op fra frys, og hældes over med glazen, når denne begynder at tykne.
Kagen pyntes og optør på køl i nogle timer inden servering.

 

 

 

Billeder fra Instagram