Sommeren emmer af friske jordbær, og selvom sommeren ikke ligefrem er over os i år, så kan man da alligevel godt, bage en sommer-kage.
Denne kage har den lækreste nøddebund, jordbær sylt og bløde mousser… Frisk og lækker.
Opskrift – Ø22 ca 15 pers.
Nøddebund:
100g hasselnødder
80g mandler
2 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
40g digestive kiks
3 æggehvider (str. L ellers 4)
200g rørsukker
- Hasselnødderne kommes på en bageplade, og ristes i ovnen i ca. 8 min ved 200 grader. Gnub derefter de løse skaller af
- Hasselnødder og mandler hakkes groft i en minihakker (eller i hånden, hvis ikke du har en hakker)
- Vaniljesukker, bagepulver og kiks blendes ligeledes, til det danner en fin mel
- Æggehvider og sukker piskes godt sammen, til en luftig masse, og nødder samt kiksemelet vendes i og røres godt sammen
- Dejen fordeles i en smurt springform, og bages ved 180 grader i ca. 20 min
- OBS. blir kanten let brændt, så skæres dette af, inden kagen samles
Jordbær sylt:
450g friske jordbær
4 tsk sukker
1 tsk vaniljesukker eller ½ stang frisk vanilje
½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
½ dl vand
- Det hele kommes i en kasserolle og koges sammen i ca. 10 min
- Stavblendes og afkøles
- OBS. sylten kan med fordel laves dage i forvejen og sættes på køl
Gelélag:
200g jordbærsylt
2 blade husblas
- Husblas udblødes i koldt vand
- Jordbær sylten opvarmes og husblas smeltes heri
- For en ø18 springform med husholdningsfilm, og hæld sylten heri
- Sættes på frys indtil den er helt fast
- OBS. Dette kan med fordel laves dage i forvejen og opbevares i fryseren
Hvid chokolade creme:
100g hvid chokolade
2,5 dl fløde
3 blade husblas
100g jordbærsylt
10 friske jordbær
- Husblas udblødes i koldt vand
- Chokoladen smeltes i en kasserolle, sammen med ½ dl fløde – må IKKE koge
- Jordbær sylten tilsættes og når blandingen er lun, smeltes husblas heri
- Afkøles
- Fløden piskes til let skum, og vendes derefter forsigtigt sammen med chokoladen
- De friske jordbær skæres i små stykker og vendes sammen med cremen
Jordbær/hyldeblomst mousse:
Resten af jordbær sylten (ca. 250g)
3,5 dl fløde
5 blade husblas
50g hvis chokolade
2 tsk vaniljesukker – eller ½ stang frisk vanilje
2 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
- Husblas udblødes i koldt vand
- Jordbær sylt, vanilje, hyldeblomstsaft og den hvide chokolade kommes i en kasserolle, og varmes op til det er lunt
- Husblas smeltes heri og sylten afkøles til stue temp.
- Fløden piskes til let skum, og vendes lidt af gangen sammen med sylten, indtil det er en ensartet mousse
Overtræksmarcipan (laves imens kagen sætter sig):
250g marcipan
200g flormelis
65g glukosesirup
Majsstivelse
- Flormelis ligges i en lille bunke på bordet, og tryk et lille hul i midten. Glukosesirup kommes deri
- Marcipanen brækkes i små stykker og æltes sammen med flormelis og glukosesirup.. og ælt, og ælt og ælt…
- og ælt lidt mere ? processen tager lidt tid… Begynder det at klistre, så drys bordet med majsstivelse
- Når marcipanmassen er helt samlet, smidig og ikke klistre længere, så er den færdig
- Marcipanen pakkes ind i film, og ligges i køleskabet i minimum 30 minutter
- Når marcipanen er afkølet, tages den ud og rulles på et majsstivelses drysset bord. Mål omkredsen og højden på din kage, og lav båndet derefter
Tip: Tilskær marcipanbåndet efter et stykke kageplast, så bliver det pænest. Oprul det derefter på samme stykke plast, så det ikke klistre sammen
Sådan samles kagen:
- Nøddebunden placeres på det ønskede fad, med kageplast og bagering omkring
- Den hvide chokoladecreme fordeles herpå, og kagen sættes på køl/frys til kagen har sat sig let
- Den frosne gelé lægges ovenpå og kagen sætter sig helt, inden den igen befries fra kageringen
- Kageringen sættes igen om kagen, denne gang dog med ca. 1 cm fri hele vejen rundt, så moussen kan løbe ned af siderne
- Jordbærmoussen fordeles herover og overfladen glattes pænt.
- Afkøles ca. 3 timer, til kagen har sat sig – også gerne på frys
- Kagen omkranses af et marcipanbånd og pyntes med masser friske jordbær
Velbekomme
Hvor stor en form skal nøddebunden bages i? 🙂
Ø22 ?
Kan de friske jordbær skiftes ud med frosne uden at der ændres i de andre ingredienser
Ja det kan de sagtens, friske jordbær smager dog af lidt mere end friske ? Dog vil jeg anbefale friske til pynten.
Har du erfaring med at jordbær geléen væsker? Det synes jeg ikke den gjorde første gang…..gode råd søges?
Hyldeblomstsaft som til saftevand?
Hej Tine.
Hvis jeg fx skulle lave denne i en firkantet form 30×30 hvor mange gange ville du så gange denne opskrift op?
Mvh Bettina
Uha det er svært at svare på… ville prøve mig frem med 3 gange nok.
Men det er ikke helt til at sige – desværre.