IMG_9286

Croissant

Jeg har altid elsket en god smør croissant. Men jeg har faktisk aldrig selv turde, at springe ud i wienerdejens verden.
Men nu har jeg taget springet, og er virkelig overrasket over, hvor nemt det faktisk er.. Det er på ingen måde nogen svær eller krævende teknik, det eneste det faktisk kræver er en stor del tålmodighed, og en plads i fryseren.

Når først du har en god wienerbrøds opskrift, så kan du lave alverdens lækkert bagvæk, som bla. fastelavnsboller, kringler, spandauer osv. Tag springet sammen med mig 🙂 Velbekomme

 

IMG_9288

IMG_9287

IMG_9289

 

Opskrift – 8 stk.

15g gær

125ml mælk

1 æg

1 spsk sukker

1 tsk fint salt

250g hvedemel

150g koldt smør

æg til pensling

 

  • Alle delene skal være så kolde som muligt
  • Gæren opløses i mælken og ægget piskes i
  • Tilsæt sukker, mel og tilsidst salten og ælt dejen godt – gerne på maskine
  • Sæt dejen på køl i 15-30 min
  • Imens skæres smørret i tynde skiver, og samles på et stykke film, som en kvadrat – ligges derefter i fryseren

 

Sådan samles de: (se billede guide nederst)

  1. Udrul den kolde dej, på et meldrysset bord. Dejen skal udrulles som en kvadrat, i ca dobbelt størrelse af smørret
  2. Placer det kolde smør skævt derpå, og fold kanterne godt ind over, så de lukker helt tæt. Udrul nu dejen i en rektangel, indtil dejen er ca 1 cm tyk.
  3. Så skal de første 3 lag foldes: Læg første 1/3 af dejen ind over midten, og tag så den anden side og gør det samme. Placer dejen på et spækbræt og sæt det i fryseren i 15 min, eller på køl i 30.
  4. Rul igen dejen ud på et meldrysset bord, og gentag overstående – dette skal gøres, så du i alt gør det 3 gange
  5. Når dejen er afkølet efter 3. og sidst foldning, rulles dejen ud i en rektangel, ca str. 40x25cm, ujævne kanter skæres væk, og dejen deles i 8 aflange trekanter
  6. Hver trekant rulles tæt sammen, uden at du trækker formeget i dejen. Placer dem med god afstand på en bageplade, og lad dem hæve lunt 1 time
  7. De pensles rigtig godt med sammenpisket æg, og bages ca. 15 min ved 200 grader

Velbekomme

 

IMG_9231

IMG_9232

IMG_9233

IMG_9234

IMG_9235

IMG_9236

IMG_9238

IMG_9242

IMG_9289

3 Comments

  • Anja 3. februar 2017 at 7:57

    Hej.. De ser super lækre ud.. lige et par spørgsmål.. plejer man ikke at skulle bruge usaltet smør til wienerdej?? Og hvordan kan de hæve når der ingen hævemiddel er i??? Tak for inspiration.. ved hvad jeg skal lave i dag.. ?

    Reply
    • Tinesverden 3. februar 2017 at 16:57

      Det tror jeg er en smagssag 🙂 Men jeg kan ikke anbefale det, da det efterlader dejen ret smagsløs.
      Ifht hævning – så er gær et hævemiddel.

      Reply
  • Heidi 3. februar 2017 at 17:56

    Du skriver, dejen kan bruges til fastelavnsboller.

    Hvordan vil du gøre det ..? Altså bare fra punkt 5?

    Reply

Leave a Comment