Så kunne jeg finde tiden til at få skrevet denne opskrift ind til jer… Den har i spurgt til 🙂
Kagen kan nemt laves i forvejen og opbevares på frys.. Vent dog med velvet og marengs til den skal serveres.
Laver du mine opskrifter, og deler på Instagram så tag gerne: @Cakesbytinesverden – For vil elske at se DIT resultat
Det skal du bruge:
Form ø16
Form ø20
Kageplast / eller silikoneforme
Sprøjtepose
Bund:
85g Marcipan
80g sukker
40g mel
70g blødt smør
1 æg
40g blåbær (De små økologiske er perfekte i)
- Riv marcipan godt, og rør med sukker, mel og det bløde smør
- Tilsæt ægget og vend blåbær i
- Fordel i en Ø16 form og bag ved 180 grader i 25 min.
- Afkøl
Blåbær/Daim creme:
1 bar Daim (ca. 20g.)
1 blad husblas
80g hvid chokolade
120ml fløde
60g blåbær
- Hak daim fint og udblød husblas i koldt vand
- Smelt chokoladen over vandbad og sæt tilside
- Kog fløde og blåbær godt sammen, sigt bærrene fra og smelt husblas heri
- Hæld den varme lage over den smeltede chokolade. Rør i midten til en samlet creme
- Afkøl let og vend den hakkede Daim i.
- Fordel ovenpå din bund – stadig i formen – og lad kagen sætte sig til cremen er fast
- Befri fra formen og placer i bunden ad en ny for med Ø20 – Silikoneform eller kagering
Hvid chokolade mousse:
3 blade husblas
½ dl. fløde
120g hvid chokolade
3 spsk creme fraich
3 tsk citronsaft
1 tsk vaniljepaste – eller vaniljesukker
20g flormelis
2 ½ dl. fløde
- Udblød husblas i koldt vand
- Smelt chokoladen i en lille gryde, med ½ dl fløde, og kom husblas heri – rør godt
- Pisk cremefraich med citron, vanilje og flormelis og vend sammen med chokoladen
- Pisk det sidste fløde til let skum, og vend sammen med chokolade cremen
- Fordel moussen oven bunden i Ø20 formen
- Sæt kagen på frys til den er helt fast, og spray med lilla VELVET (eller glaze, eller måske ingenting?)
Marengs:
80g sukker
30 ml vand
1 æggehvide
- kog sukker og vand til 115 grader, pisk hviden stiv og hæld langsomt lagen i
- Pisk i ca. 8-10 min til marengsen er blank og sej
- Kom på sprøjtepose og pynt kagen langs kanten
Velbekomme