Æble Flødeboller

Søde, syrlige og med lækre Danske Øko æbler 🙂 det bedste fra to verdener..

Her får du opskriften på de skønneste flødeboller, som vil slå benene væk under enhver flødebolle elsker..

 

 

 

Opskrift – ca. 20 stk

 

Bunde:

200g Rå Marcipan

  • Udrulles til ca 2-3 mm imellem 2 fryseposer, og udstik 20 bunde i Ø5cm
  • Bundene placeres på en bageplade og bages 5-7min ved 180 grader, til de er let gyldne i kanterne

 

 

 

Æble Kompot:

Her vil der blive en smule til overs, men det er svært at lave mindre portion. Gem i fryseren eller lav en lækker æblekage dessert 

3 æbler
45g rørsukker
1 tsk vaniljepaste
1 dl vand
1 tsk citron saft

1 blad husblas

  • Æblerne skrælles og skæres i små tern, og koges derefter møre i ca. 10min med sukker, vanilje og vand
  • Stavblend pureen og tilsæt udblødt husblas. Lad det afkøle helt
  • Kom puré i en sprøjte pose, gerne med en fylde tyl. En almindelig rund eller slet ingen kan også bruges.

 

 

 

Skum:

200g sukker
100g æggehvide
0,6 dl vand

  • Kom sukker og vand i en kasserolle, og kog det godt sammen til temperaturen rammer 115 grader
  • Pisk æggehviderne stive lige inden sukkerlagen er klar, og hæld det derefter i, imens der piskes godt
  • Pisk skummet ved høj hastighed i ca. 10 min – eller til skålen er afkølet. Skummet skal kunne danne top på piskeriset
  • Kom skummet i en sprøjtepose med en rund tylle, og sprøjt toppe på bundene
  • Sprøjt en smule æblekompot ned i hver flødebolle og lad dem stå på bordet og sætte sig i en halv til en hel time.

 

 

 

Overtræk:

300g Hvid chokolade
Ca. 30g kakaosmør eller 1 tsk. kokos olie
Groft rasp

  • Hak chokoladen, og smelt 3/4 over vandbad til det rammer 45 grader. Tag af vandbadet og tilsæt den sidste chokolade sammen med kakao smør/kokos olie… Rør godt i det, til temperaturen rammer 27 grader. Varm kort igen over vandbad til temp. siger ca 28 grader
  • Hæld chokoladen i et højt glas og dyp en af gangen… Jeg bruger et krus, som holder lidt på varmen.
  • Drys med det samme med Rasp og lad dem sætte sig på køl

 

 

Velbekomme

No Comments

Leave a Comment