Salt Karamel Tærte

Saltkaramel – det er kommet for at blive 🙂 og det er der absolut intet at sige til.

Hvis du vil imponere dine gæster og dine smagsløg… Så er denne kage/tærte en sikker vinder.
og så er den altså meget nemmere end den ser ud… og den kan nemt laves over nogle dage.

Jeg har lavet min tærte i en firkantet tærteform og lidt mindre firkantet silikoneform, men en rund kan også sagtens bruges.. Brug da også en silikoneform som er ca ø2cm mindre end din tærtering

Tærteform fåes HER

indeholder Affiliate link

 

Opskrift

 

Gold mousse:

3 dl fløde
150g Callebaut Gold (eller karameliseret hvid chokolade)
1 knps havsalt
2 blade husblas
Callebaut Crispkugler med saltkaramel (kan udelades)

  • Husblas udblødes i koldt vand
  • Chokolade og 1 dl fløde, kommes i en kasserolle, sammen med havsalt.. Varm op til chokoladen er smeltet, men uden det koger.
  • Kom husblas i og afkøl let, pisk imens din resterende flødeskum til let skum, og vend det let sammen.
  • Fordel i silikoneformen, drys med Crispkugler og læg på frys, til den har sat sig helt.

Har du ikke præcis denne form, kan denne del laves i en rund silikoneform, og tærten i en alm. rund tærteform

 

 

Kiksebund:

150g Digestive
100g smør

  • Smør smeltes, og kiksene knuses heri.
  • Massen fordeles i en tærteformen, som er foret med film
  • Sættes på køl til den er helt fast.

 

 

Crisp:

1 dl fløde
130g lys chokolade
60g ricekrispies/cornflakes
40g Callebaut Crispkugler med saltkaramel (kan udelades, eller erstattes af andet lækkert… ex. Daim)

  • Fløde varmes op til kogepunktet og hældes over chokoladen, rør sammen til en samlet ganache.
  • Afkøl let og tilsæt resten, og fordel på din tærteform
  • Lad den sætte sig godt på frys eller køl

 

 

Karamel:

115 ml. fløde
200g sukker
1 knps Havsalt

  • Fløden varmes med havsalt i en kasserolle, og sættes til side
  • Sukkeret smeltes i en kasserolle, til det er helt gyldent, og den lune flødes piskes i, lidt af gangen – Skulle det klumpe lidt, smelt det da sammen igen over varmen.
  • Fordeles ovenpå bunden, og lad karamellen sætte sig på køl

 

 

Saltkaramel Creme:

80g callebaut Gold Chokolade (eller karameliseret hvid chokolade)
120ml fløde
1 knps havsalt

  • Smelt det hele sammen ved svag varme i en kasserolle, det må ikke koge
  • Kom i en skål og dæk overfladen med film, sæt det derefter på frys eller køl, til det har sat sig HELT… minimum 3-4 timer i køleskab, gerne til dagen efter
  • Pisk det op til en let creme, som danner toppe som vil kunne sprøjtes ud
  • Kom din mousse top oven på din tærte, (spray evt. med velvet spray først) og sprøjt din creme sirligt ud omkring moussen.

 

Pynt som ønsket 🙂 Velbekomme