Passionsfrugt Kage

Luften emmer af forår – og det samme gør denne helt fantastiske lagkage.
Jeg må nok ærligt erkende, at det er en af de bedste opskrifter jeg nogensinde har udviklet..
Den er den perfekte kombination af sødt, surt, blødt & sprødt.

Kagens inderste er støbt i en fast kagering (Find HER) og efterfølgende i en silikoneform (Find HER)

Har du ikke mod på chokolade temperering, kan kagen også nemt laves, uden det afsluttende chokoladebånd.

Kagen har en del elementer, men det meste kan laves på forhånd, og gemmes på frys.

God bagelyst

 

 

 

OpskriftØ20/15 pers

 

Nøddebund:

2 æg
66g sukker
25g hakkede hasselnødder & mandler
20g mel
½ tsk bagepulver

  • Æg og sukker piskes lyst og luftigt
  • Mel, bagepulver og hakkede nødder kommes i, og massen vendes forsigtigt sammen, til en samlet dej
  • Dejen kommes i en form Ø18 og bages ca. 14min ved 180 grader.
  • Bunden afkøles og kanten samt toppen skæres af.

 

 

Pistaciebund:

25g Pistacienødder
25g mandelmel
40g flormelis
Knps. salt
2 æggehvider
50g sukker

  • Blend pistacienødder, mandelmel og flormelis godt sammen i en minihakker
  • Hviderne piskes stive, og sukkeret tilsættes. Pisk nu til en sej marengs.
  • Vend nødderne i marengsen, fordel i en bagering med Ø18 og bag ved 180 grader i ca. 20-25min
  • Skær derefter kanten af den afkølede kage.

 

 

Passionsfrugtpuré:

60g Passionsfrugtpuré
35g vand
1 tsk vaniljepaste
50g sukker
1 blad husblas

  • Husblas udblødes i koldt vand
  • Passionsfrugt, vand , sukker & vanilje kommes i en kasserolle og varmes op, til sukkeret er smeltet
  • Tilsæt husblas i den varme puré og hæld i en Ø16 silikoneform
  • Sæt på frys til den har sat sig

 

 

Cremeux:

1/2 blad husblas
110g hvid chokolade
2 æggeblommer
15g sukker
Saft af 1 lime
120ml fløde

  • Husblas udblødes i koldt vand
  • Blommer og sukker røres let sammen i en lille skål
  • Chokoladen kommes i en høj beholder
  • Fløde og limesaft varmes op, og hældes op i skålen med æggeblommer, rør godt sammen og hæld det hele retur i gryden. Cremen opvarmes derefter, under konstant omrøring, til 84 grader
  • Hæld over chokoladen, tilsæt husblas og rør til ganache og stavblend derefter til en samlet creme
  • Cremen hældes over den frosne passionsfrugt gele, og det hele sætter sig på frys.

 

 

Passionsfrugtmousse:

3 blade husblas
1 ½ tsk. vaniljepaste
40ml vand
80g sukker
100g Passionsfrugt puré
1 tsk citronsaft
2 ½ dl. fløde

  • Husblad udblødes i koldt vand
  • Passionsfrugt, sukker, vanilje, citron og vand, kommes i en kasserolle og varmes op.
  • Udblød husblas her i og afkøl til stue temp.
  • Pisk fløden til let skum og vend sammen med passionsfrugten.

 

 

 

 

Samlingen:

  1. Kom kageplast i en ring med Ø20 cm, sæt nøddebunden nederst i ringen.
  2. Tag dit indlæg ud af fryseren og tryk ned ovenpå bunden, top derefter med pistaciebunden.. Tryk det let sammen, så moussen ikke kan løbe ind imellem lagene.
  3. Fordel passionsfrugt moussen ovenpå, og bank godt ned i bordet, for at fjerne luftbobler
  4. Lad kagen sætte sig på frost.. Gerne natten over eller længere.

 

Når du er klar til at servere kagen, tages den op fra frost og sprayes med gul Velvet spray.
Kagen er pyntet med chokoladebånd, friske stedmor blomster, krystalliseret hvid chokolade, Fugleæg & marengskviste

 

 

Chokoladebånd:

150g hvid chokolade

  • Chokoladen tempereres, og smørres ud på et stykke kageplast, som passer i omkreds af kagen, og ca. 3 cm højt.
  • Sæt det rundt om kagen i en fast bevægelse, og lad det sætte sig 5-10min på køl, før du fjerner plasten.

 

 

 

Billeder fra Instagram