Julemandens Jakke

Elsker december 🙂 så er den bare ikke længere…. Hvis man kan finde ud af, at nyde julefreden og hyggen, og ligge stressen og forventningerne på hylden, så er det den mest fantastiske måned på året… Og med julen kommer julekager.

I år skulle jeg lave ne lidt sjovere dessert, til en af julens mange fester.
Det blev denne “Julemands Jakke” – En lækker kage bestående af kirsebær mousse, Bailey Mandel creme med ristede nødder og en fudgy brownie..
Super lækker og egentlig ret nem at gå til.

Formen de er lavet i, er Sphere fra Silikomart. Den kan du købe lige her: https://kageoplevelser.dk/produkt/silikomart-square-sphere-11

 

Opskriften indholder sponsoret affiliates link

 

 

Opskrift8 stk.

 

Brownie:

110g smør
2 æg
3 dl sukker
1 ½ dl. mel
4 spsk usødet kakao
2 tsk vaniljesukker
1 knps salt

  • Smørret smeltes og afkøles let
  • Æg og sukker piskes sammen
  • Mel, vaniljesukker, salt og kakao sigtes i ægge blandingen og vendes sammen
  • Smørret tilsættes og vendes sammen, til en samlet dej
  • Kommes i en form ca. 16*21 cm – Jeg bruger en kvadratisk kagering foret med bagepapir
  • Bages i 25 min ved 175 grader
  • Udstikkes i 8 stykker, som passer med Sphere.

 

 

Kirsebær Mousse:

2 blade husblas
3 dl fløde
2 dl kirsebær sauce, gerne med bær (Jeg brugte amarena)
2 tsk. vanilje sukker

  • Kirsebær saucen opvarmes og er der hele bær i, så moses/blendes disse
  • Tilsæt det udblødte husblas og afkøl let
  • Piske fløden til en let skum, sammen med vaniljesukkeret.
  • Vend sammen med kirsebær og fordel moussen i de 8 huller.
  • Sæt på frys til overfladen har sat sig

 

 

Bailey Mandel creme:

En håndfuld mandler/hasselnødder
2,5 dl fløde
100g lys chokolade
2 spsk Bailey Almande
1,5 blad husblas

  • Nødderne hakkes og ristes godt af på en pande, og afkøles herefter
  • Husblas udblødes i koldt vand
  • Kom 0,5 dl fløde, Bailey og chokolade i en kasserolle, og smelt godt sammen
  • Tilsæt husblas, og lad den køle let af
  • Pisk det resterende fløde til let skum, og vend sammen med chokoladen
  • Lad den stå på bordet i 10-15 min, og vend så nødderne i
  • Fordel ovenpå kirsebær moussen, og lad dem sætte sig helt på frys

 

 

Samlingen

  1. De udstukne browniebunde, smørres let på kanten med lidt flødeskum/smørcreme/ganache, og kokosmel fæstnes herpå
  2. De frosne moussekager, tages ud af formene, og sprayes med et let lag Velvet spray, og sættes derefter ovenpå browniebunden.. Herefter kan der ved behov, kommes lidt ekstra kokos rundt i kanten
  3. Indfarv en smule marcipan med sort pasta farve, og lav båndet. Skær en firkant, og en lille “pind” ud af almindeligt marcipan og dust med guld.
  4. Kagerne er nu klar til at tø op på køl, og kan serveres herefter.

 

 

Rigtig Glædelig Jul