Elsker seriøst min silikone Eclipse form.. Den er klart mit bedste kage-udstyr køb pt 🙂
Det er så nemt at lave de fineste små kager i den.
Jeg er så heldig at jeg har fået en skøn, Velvet chokolade spray af http://www.cakesandmore.dk og den skulle klart bruges, sammen med min elskede Eclipse form.
Sprayen kan fåes i flere forskellige farver, men jeg gik med det sikre valg – hvid.
Og det blev til denne friske og lækre hindbær kage 🙂
Opskrift – Ø18
Bund:
2 æg
66g sukker
½ tsk bagepulver
40g mel
20g mandelmel
Æg og sukker piskes let og luftigt.
Mel, mandelmel og bagepulver sigtes i æggeblandingen og det vendes forsigtigt sammen.
Kommes i en form Ø16 og bages 12min ved 180 grader
Bunden deles i 2 – Den ene bruges i kagen, den anden kan kommes i film og på frys, og bruges en anden god gang
Karamelganache:
100ml fløde
1 blad husblas
80g Callebaut Gold (Eller brug lys chokolade evt,)
1 knps havsalt
Husblas udblødes i koldt vand
Fløde, chokolade og havsalt smeltes sammen i en kasserolle, og husblas smeltes sammen med.
Kom i en skål og afkøl til det er helt koldt, og pisk det derefter let op.
Bunden kommes i en Ø16 form/ring og ganachen hældes ovenpå, sættes på frys det den er helt fast.
Hindbær puré:
150g hindbær
45g sukker
½ dl vand
Det hele koges godt sammen, stavblendes og hældes igennem en si, for at få kernerne fra.
Portionen deles i 2
Gelé lag:
1 blad husblas
Den ene halvdel puré
Husblas udblødes i koldt vand, og smeltes derefter sammen med puréen i en skål/kasserolle
Hældes i en form Ø16 som er forret med film – Brug evt. tallerken, kagering, silikoneform eller lign.
Jeg brugte hullet i toppen af min Eclipseform.
Sættes på frys, til du har et fast gelélag
Hindbærmousse:
2 blade husblas
2 ½ dl fløde
Den sidste halvdel puré
½ tsk vaniljesukker
Husblas udblødes i koldt vand
Vaniljesukker og puré varmes op, og husblas smeltes her i, og afkøles derefter til det er lillefingervarmt
Fløden piskes til let skum, og vendes forsigtigt sammen med hindbærren
Samlingen:
1/3 af hindbær moussen kommes i din form, og det sættes kortvarigt på frys, til det har sat sig let.
Kom dit frosne gelé lag, ovenpå hindbær moussen og hæld det resterende mousse ovenpå.
Befri din bund fra formen, og tryk den let ned oveni moussen, så bunden flugter med kanten til en ensartet kage.
Kagen sættes på frys i minimum 3 timer – gerne natten over og befries af silikoneformen
Sprøjtes med Velvet spray, og pyntes med blomster, hindbær og brud af hvid chokolade med hindbær støv.
Velbekomme
Et element i opskriften er sponsoreret