Med alle de til tider overdådige kager der laves, skriger min mave simpelthen bare efter noget enkelt – med med enkelt mener jeg blandt andet denne gulerodskage 🙂
Det lækre ved en gulerodskage som denne er, at fugten fra de revne gulerødder gør, at kagen forbliver svampet og fugtig, selv efter en tur i køleskabet eller på 2. dagen.
Opskriften passer til en springform Ø18 eller til ca. 10 muffins – ved muffins skal bagetiden dog afkortes til ca. 12 min
Opskrift
2 æg
75g sukker
75g brun farin
160g mel
½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
½ tsk kanel
100g smeltet smør
2 store gulerødder
- Æg piskes luftige sammen med sukker og farin
- Smørret smeltes i microovnen og røres i
- Mel, bagepulver, kanel og vaniljesukker blandes godt sammen i en skål og vendes derefter i
- Gulerødderne rives fint, og vendes i dejen
- Dejen fordeles i en smurt kageform, og bages ved 180 grader i 30min (Husk ovne er forskellige, så stik i kagen og tag den ud når dejen ikke klæber)
- Kagen afkøles og pyntes med Creamcheese
Tip: Er toppen lidt ujævn skæres den til, inden creamcheesen kommes på
Cream Cheese frosting:
60g blødt smør – stuetemp.
125g flormelis
1 tsk vaniljesukker
100-150g smørost Naturel – ikke light!
- Smørret piskes hvidt og luftigt sammen med flormelis og vaniljesukker
- Smørosten kommes i, og piskes sammen indtil der ikke er flere klumper
- Cremen kommes i en sprøjtepose med en rosen tyl (lukket stjernetyl)
Velbekomme