Til alle chokolade-elskere!!!
Denne her kage er SÅ lækker, især for dig som er vildt med cremet chokoladesmag, med et hint af syrlighed fra ostecremen…
Vil egentlig ikke sige så meget andet om den, end: PRØV DEN 🙂 den var herhjemme et hit for både børn og voksne.
Laver du mine opskrifter, og deler på Instagram så tag gerne: @Cakesbytinesverden – For vil elske at se DIT resultat
Opskrift – ca. 10 personer
Det skal du bruge:
Silikoneform (eller anden form i Ø20)
Sprøjtepose
Tylle
Bund:
50g Lys chokolade
80g smeltet smør
140g knuste Digestive
- Smelt chokoladen i smørret og bland sammen med kiks.
Fordel i bunden af din form, og lad det sætte sig på køl
Bueno Creme:
4 blade husblas
½ dl. fløde
50g lys chokolade
150g smørost Naturel
50g flormelis
2 spsk Creme fraich
4 stænger Bueno ( 2 pakker)
3 dl. fløde
- Udblød husblas i koldt vand
- Smelt den lyse chokolade, sammen med ½ dl. fløde, og smelt din husblas heri
- Pisk smørost, flormelis og creme fraiche sammen til det ikke klumper, og vend det sammen med din chokoladecreme lidt af gangen
- Hak Bueno stængerne groft og vend i
- Pisk de 3 dl. fløde til let skum, og vend sammen med Bueno cremen. Fordel cremen ovenpå din kiksebund, og glat overfladen pænt
- sæt kagen på frost i minimum 3 timer, gerne længere
Top:
1 dl. fløde
40g lys chokolade
1 pakke Bueno
- Befri din kage fra formen, smelt chokoladen og kom den i et lille foldet kræmmerhus af bagepapir – eller brug en sprøjtepose, eller bare en gaffel 🙂
Lav chokolade mønster på toppen, præcis som du ønsker det. - Pisk fløden til fast skum, kom i sprøjtepose med tylle, og lav ensartede toppe hele vejen rundt, og pynt med Bueno stykker
Velbekomme