Æble Cheesecake

Denne kage har været i mine tanker længe…. Og nu blev den til 🙂 og nøj den er lækker!
Tror faktisk det er den bedste cheesecake, jeg nogensinde har lavet OG smagt… Og jeg har smagt mange.

Den emmer af skønne smage og minder om en god gammeldags æblekage.. Whats not to like..

Opskrift – Ø20, ca. 12 pers

Æblekompot:

3 æbler
45g rørsukker
1 tsk vaniljepaste
1 dl vand
1 tsk citron saft

1 blad husblas

  • Æblerne skrælles og skæres i små tern, og koges derefter møre i ca. 10min med sukker, vanilje og vand
  • Stavblend pureen og tilsæt udblødt husblas
  • Kom 2 dl kompot i en form med Ø16, og lad den sætte sig helt på frys. Kan med fordel laves nogle dage i forvejen.
  • Placer efterfølgende den frosne/satte puré ovenpå bunden

Bund:

75g Digestive
75g Kammerjunkere
25g Rasp
100g Smør
1 spsk vand
1 drys kanel

  • Kiks og rasp knuses til en fin mel, og kanel blandes i
  • Smelt smørret og bland med kiksemel og vand
  • Tryk massen ned i en ring Ø20, som er beklædt med kageplast og sat på et spækbræt med film/bagepapir under
  • Lad bunden sætte sig på køl, og flyt til det ønskede fad efterfølgende
    Dette gøres for at bunden ikke hæfter sig på fadet, og ikke kan skæres fri.

Ostecreme:

3 blade husblas
½ dl fløde
2 spsk æble kompot
50g hvid chokolade
1 tsk vaniljepaste
50g flormelis
200g smørost
2 dl fløde

  • 1/2 dl fløde, hvid chokolade og æblekompot kommes i en kasserolle og smeltes sammen. Tilsæt udblødt husblas og afkøl
  • Smørost, vanilje og flormelis røres let sammen, så det ikke klumper, og vendes derefter sammen med chokoladen
  • 2 dl fløde piskes til let skum, og vendes sammen med ostecremen
  • Hæld cremen over bunden og lad den sætte sig på køl/frost, til den er helt fast i overfladen

Gelé:

2 blade husblas
2 dl æblejuice

  • Lun æblejuicen i en kasserolle, og tilsæt udblødt husblas, til det er smeltet godt sammen
  • Afkøles til det er lillefingervarm, og hældes over kagen forsigtigt
  • Laden kagen sætte sig og befri derefter fra kageringen og pynt

Bagte æbler:

1 æble
Kanelsukker

  • Æblet skæres i tynde skiver, og kernerne fjernes
  • Drys med kanelsukker og bag ved 150 grader til skiverne er faste og sprøde

Velbekomme 🙂