Sommeren synger på sidste vers, og det betyder store røde og lækre hindbær i min have – elsker det.
Denne kage er den skønneste kombi af nødder, søde syrlige bær og et hint af koldskål & lime.
Opskrift – ca. 10-15 pers.
Du skal bruge;
Silikoneform/foret form Ø16
Kagering – justerbar
Kageplast
Bund:
65g sukker
2 æg
40g mel
1 tsk vanilje sukker
½ tsk bagepulver
40g blandede hakkede mandler/hasselnødder
- Sukker, vanilje og æg piskes i 5 minutter, til det er let og meget luftigt
- Mel og bagepulver sigtes sammen og vendes forsigtigt i og derefter de hakkede nødder.
- Dejen kommes i en form Ø20 og bages i ca. 14 min ved 180 grader
- Afkøles
Kompot:
75g Hindbær
1 blad husblas
1 tsk vaniljesukker
3 spsk sukker
2 spsk vand
- Husblas udblødes i koldt vand
- Hindbær koges med vand, sukker og vanilje i ca. 10 min.
- Stavblendes og sies, så kernerne kommer fra, og husblas smeltes heri.
- Støbes i en silikoneform Ø16 – Jeg bruger torte fra silikomart
- Sætter sig på frys til den er helt fast
Hindbær mousse:
150g hindbær
50g sukker
1/3 af en vaniljestang
2 blade husblas
2 dl fløde
- Husblas udblødes i koldt vand
- Hindbær, sukker og vanilje inkl. stang koges op, og stangen fiskes derefter op
- Stavblend og kom husblas i. Pureen sies så kernerne kommer fra, og afkøl.
- Pisk fløden til let skum og vendes derefter forsigtigt sammen med pureen
- Kommes op i silikoneformen ovenpå kompotten og sætter sig på frost
Tip: Kan evt. laves nogle dage i forvejen, og opbevares i fryseren
Koldskåls mousse:
4 dl fløde
2 lime – saft & skal
1 dl koldskål – evt. den med jordbær
4 tsk sukker
4 blade husblas
1 bæger pasturiserede æggehvider
6 tsk sukker
- Æggehvider og de 6 tsk sukker piskes til tyk guf, og sættes tilside
- Husblas udblødes i koldt vand
- Lime saft og revet skal kommes i en kasserolle, sammen med 4 tsk sukker og varmes op.
- Smelt husblas heri og vend derefter koldskålen i
- Vend nu let sammen med guffen til en samlet creme
- Fløden piskes til let skum og vendes sammen med guffen
Samlingen:
- Placer din nøddebund på det ønskede fad, og sæt dit hindbær indlæg midt på bunden
- Kom en kagering med kageplast i, omkring bunden, med ca. 1 cm luft omkring
- Hæld koldskåls moussen over og udglat overfladen
- Sæt på frys til kagen er helt fast – gerne til dagen efter.
- Befri kagen fra formen, spray med velvet spray; jeg bruger denne: https://kageoplevelser.dk/produkt/vellutina-velvet-spray-roed-150ml/
- Pynt med hindbær og revet limeskal
Kagen blev serveret til min morfars fødselsdag, og fik hurtigt ben at gå på 🙂
Så det eneste billede der findes af snittet er dette…
Billeder fra Instagram