Krakelerede vandbakkelser, eller Choux Au Craquelin som de så fint hedder på fransk 🙂
Det er den helt klassiske vandbakkelse, som bare lige er steppet lidt op, og toppet med en sprød cookie, som smiger sig om siderne på den.
Og lad dig nu ikke skræmme, for selvom de lyder ret fancy og har et svært navn – så et de så absolut ikke svære at lave 🙂 Og alle aldre elsker dem.. Hjemme ved os er de udnævnt, til “yndlings fastelavnsbollen”
De er fyldt med en blød vaniljecreme og meget neutral søde i smagen, som en creme fastelavnsbolle nu engang er.. Men kun fantasien sætter grænser, hvis man ønsker at udfordre smagen lidt.
Rigtig god fornøjelse.
Opskrift – ca. 20 små/10 store
Vandbakkelse:
150ml vand
70g smør
30g sukker
90g mel
2 æg
1 knps salt
Cookie:
50g mel
45g sukker
35g smør
evt 1/2 tsk vand
+ pastafarve i de nuancer du ønsker. Jeg bruge grøn/blå/rød
Vaniljecreme:
1 æg
1 spsk sukker
1/2 vaniljestang eller 2 tsk vanljesukker
1 spsk Majsstivelse
1,5 dl mælk
½ dl fløde
Sådan gør du..
Vandbakkelse:
Vand, smør, sukker og salt kommes i en kasserolle og varmes godt op til smørret er smeltet.
melet tilsættes og der røres godt rundt indtil dejen samler sig og begynder at slippe gryden.
Gryden tages af blusset og æggene tilsættes et af gangen. Dejen røres godt sammen, til en ensartet og smidig dej.
Kommes på sprøjtepose med en rund tylle og sprøjtes ud i 20 små toppe, med ca 3-4 cm i diameter, på en bageplade.
Cookie:
Alle ingredienserne æltes sammen, til en samlet dej. – Dejen er ret porøs, så den kan godt drille en smule. Tilsæt evt vand
indfarves i de ønskede farver og udrulles tyndt imellem 2 stykker film/bagepapir. Evt en smule mel
Udstikkes i cirkler med Ø3-5cm og ligges let ovenpå de ubagte vandbakkelser..
Kagerne sættes i ovnen og bages 25-30min ved 175 grader, hold øje med farven og skru evt. lidt ned
OBS. oven må IKKE åbnes under bagningen, da de så falder sammen
Vaniljecreme:
Alt undtagen fløden kommes i en kasserolle og røres godt sammen.
Varm det nu langsomt op, indtil det begynder at tykne – der skal altså røres hele tiden så det ikke brænder på.
Når det har en tyk cremet konsistens, tages det af blusset og afkøles til stuetemp.
Fløden piskes til let skum og vendes forsigtigt i cremen.
Kommes på sprøjtepose med en lille rund tylle, og fyldes i de afkølede vandbakkelser
Drysses med flormelis blandet med hindbær støv og serveres 🙂
kan opbevares på køl, men er bedst på dagen