Efter at have undværet i flere år, har jeg endelig fået investeret i et vaffeljern igen… Og måtte fluks hjem og rode gemmerne igennem, efter min gamle opskrift ?
Vafler er SÅ nemt at lave og så er det bare så hyggeligt, at sidde samlet omkring bordet og lave og spise, de frisklavede lune vafler.
Velbekomme
Opskrift – 8 stk
250g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 knps fint salt
1 tsk vaniljesukker
1 tsk citron saft
1/2 spsk sukker
4 dl mælk (Her bruger jeg altid sødmælk)
100g smeltet men afkølet smør
1 æg
- Mel, bagepulver, salt og vaniljesukker sigtes sammen i en skål for sig
- Pisk sukker og æg sammen
- Tilsæt den afkølede smør og citron
- Bland derefter skiftevis mælk og melblandingen i, under omrøring
- Opvarm vaffeljernet godt 5-10 min
- Pensel over og under med olie/fyldende magarine, mellem hver vaffel
- Hæld ca 1 dl dej på i midten og pres godt ned
- Bages til den er sprød og gylden
Serveres med sigtet flormelis og syltetøj