Strawberry Cheesecake

En god cheesecake går man aldrig galt i byen med, og det gør man absolut heller ikke med denne.
Den er er let syrlig og med en meget frisk ostesmag.. Perfekt til cheesecake elskeren.

Det der er vigtigt i denne opskrift er, at du får fat i nogle gode jordbær med masser smag.
Allerhelst friske jordbær, men vælger du at købe frosne, køb da nogle af god kvalitet, da de oftest er mindst vandet og med mere smag.

 

 

 

 

 

Opskrift – Ø20 ca. 12 personer

 

Bund:

160g Digestive

1 spsk kakao pulver

90g smeltet smør

1 spsk vand

  • Kiks & kakao knuses sammen til de er helt smuldret og det smeltede smør og vand blandes sammen med dem.
  • Tag en form Ø20, og kom kageplast i
  • Tryk kikse massen godt og jævn ned i formens bund, og lad det sætte sig godt på køl

 

 

 

Ostefyld:

3 blade husblas

180g jordbær

1 spsk vand

30g sukker

1 tsk vaniljepaste

200g smørost naturel

2,5 dl fløde

2 tsk vaniljesukker

40g flormelis

  • Husblas udblødes i koldt vand
  • jordbær, vand, sukker og vanilje, kommes i en kasserolle og bringes i kog.
    Når det er kogt godt sammen i ca 10 min, køres det igennem med en stavblender og kerner sies fra. Den udblødte husblas røres godt ud i, og det afkøles til det er lille fingervarmt
  • Smørost, flormelis og vaniljesukker piskes godt igennem, så der ikke er nogen klumper. Derefter kommes jordbær pureen i, og det vendes sammen
  • Fløden piskes til let flødeskum og vendes sammen med ostefyldet
  • Ostefyldet kommes ovenpå den afkølede bund, overfladen glattes ud og det sætter sig på køl i minimum 3 timer eller på frys

 

 

 

Jordbær gele:

2 blade husblas

2 dl vand

100g jordbær

2 tsk sukker

 

  • Alle delene kommes i en kasserolle og koges godt sammen. Mas jordbærerne let så alt saften kommer ud i vandet
  • Husblas tilsættes og røres godt ud i. Derefter kommes væsken igennem en fin sigte, så der kun er den rene væske tilbage
  • Afkøles til det er let køligt og hældes derefter forsigtig ud over kagen
  • Kagen afkøles til geleen har sat sig helt og bagering og plast fjernes forsigtigt
  • Pyntes med jordbær og hvid chokolade

 

 

Velbekomme