Rabarbertærte med karamel & hyldeblomst

image

Endnu engang er der blev tryllet i køkkenet, i mit lille hjem.. Og da min have stadig bugner af de lækreste friske rabarber, så måtte de da klart indgå endnu engang.

Den de står ikke alene… Denne opskrift indeholder også blød karamel og marcipan. Selvom den umiddelbart kan se lidt svær ud, så er den faktisk ret nem, og på et niveau hvor de fleste altså kan være med 🙂

Husk som altid at læs hele opskriften igennem, inden du går igang.

image

image

image

 

Opskrift – 4 stk Ø12 eller en stor 

 

Du skal også bruge:

En dåse Dulce de Leche/kogt kondenseret mælk

ca. 50g hvid chokolade

Skovsyrer

Bærstøv

 

Mørdej:

250g mel

70g Flormelis

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

150g koldt smør

½ dl vand

 

  • Alt undtagen vand kommes i en skål og blandes godt sammen, indtil smørret er helt smuldret ud i melet
  • Tilsæt vandet og rør sammen, indtil det er en fast masse
  • Dejen pakkes ind i film, og lægges på køl i 30min
  • Udrulles i ca 3mm tykkelse og og kommes i formene

 

Mazarin masse:

40g revet marcipan

30g sukker

15g mel

1 æg

40g smeltet smør

 

  • Alle ingredienserne blandes sammen med en ske, og fordeles i de 4 forme
  • Kagerne sættes i ovnen og bages i ca. 12-15 min ved 170 grader, indtil de er let gyldne
  • Så snart de er kommet ud af ovnen, trykkes der let ovenpå dem med en spiseske, så der skabes lidt mere plads i midten
  • Den hvide chokolade fordeles ovenpå den varme kage – Dog skal den yderste kant holdes fri

image

image

 

Rabarber kompot:

200g rabarber i tern

½ dl ublandet hyldeblomstsaft

½ dl vand

½ tsk vaniljesukker

2 tsk sukker

1 blad udblødet husblas

 

  • Alt med undtagelse af husblas kommes i en kasserolle, og koges til en kompot i ca. 10-15 min ved svag varme
  • Når kompotten er kogt helt ud, tages den af blusset og husblas tilsættes og røres i, hvorefter den afkøles til stuetemp.
  • På hver, nu afkølede tærte kommes ca. 2 spsk kompot, som smørres ud – hold igen kanten fri
  • Resten gemmes til senere brug

image

image

 

Rabarber creme:

1 1/4 dl fløde pisket til skum

Den resterende kompot (ca. 3-4 spsk)

1 tsk vaniljesukker

 

  • Vaniljesukker røres i kompotten og det vendes forsigtig sammen med flødeskummet, lidt af gangen.. Rør så lidt som muligt, så det ikke skiller
  • Cremen kommes i en sprøjtepose, enten uden tyl eller med en rund tyl. Sprøjtes i små toppe ovenpå kompotten. Kanterne holdes igen fri
  • Imellem ca. hver 2 dut – eller hvad du nu syntes, sprøjtes der små toppe af karamel (Dulce de leche)

 

Kagerne har jeg pyntet med friske skovsyrer, bærstøv og blancherede rabarber stave

Tip: Blancherede rabarberstave: En rabarber skæres i små stave og koges 2-3 min i lidt vand, tilsat 2-3 tsk sukker

 

Velbekomme 🙂

image