Forleden lavede jeg disse små cheesecakes, som en del af en dessert.. Og de var et KÆMPE hit 🙂
Ønsker man ikke at lave dem som portions anretninger, kan opskriften også bruges som en almindelige kage, i Ø16cm – (læs guide nederst)
Jeg lavede dem i en silikone cylinder form, hvor de nemt kan trykkes ud af efter et par timer på frost – se billede nedenfor.
Forme mv. finder du på min shop www.KagerOgSager.dk
Opskrift – 6 stk.
Bund:
5-6 oreo kiks
3 digestive kiks
70g smeltet smør
- Kiks knuses godt, enten i en multihakker eller i en frysepose som bankes godt med en kagerulle
- Smørret smeltes og det hele blandes godt sammen
- Trykkes ud i en rund portions ring, som passer med størrelsen på silikone formen – Placer dem på et stykke bagepapir på et spækbræt, og sæt dem på frys i minimum 1 time.
Obs: Laver du kagen som Ø16, skal du bruge 10 oreos og 8 Digestive, og 120g smør
Ostecreme:
2 blade husblas
80g lys chokolade
2 spsk BAILEYS
40g flormelis
2 spsk. cremefraiche
100g Philadelphia smørost – ikke light
2,5 dl fløde
- Husblas udblødes i koldt vand
- Chokoladen kommes i en kasserolle, sammen med ½ dl fløde og BAILEYS og det smeltes godt sammen
- Husblas vrides for vand og kommes i den varme chokolademasse – sættes til side
- Flormelis, cremefraiche og ost kommes i en skål, og piskes godt sammen, indtil der ikke er nogle klumper
- Halvdelen af ostemassen kommes op i kasserollen til chokolademassen, og det røres godt og hurtigt sammen, så husblas ikke trevler
- Chokolade/ostemassen kommes derefter tilbage i skålen og blandes med det sidste af ostemassen
- Den resterende halvdel fløde piskes til skum, og vendes forsigtigt sammen med det andet
- Ostecremen fordeles ligeligt i de 6 forme, og sættes på køl i ca. 1 time.
Baileys mousse:
50g Hvid chokolade
2 dl fløde
2 blade husblas
3-4 spsk BAILEYS
- Husblasen udblødes i rigeligt koldt vand, i minimum 5 minutter
- Chokolade, Baileys og 1 dl fløde kommes i en kasserolle og smeltes sammen
- Husblas tilsættes og røres godt sammen.
- Det resterende fløde piskes til skum, og vendes i den letafkølede chokolade
- Fordeles ovenpå ostecremen i de 6 forme og den forlavede bund trykkes let ned ovenpå
- Kagerne sættes i fryseren i minimum 3 timer, men gerne længere.
Inden servering drysses kagerne med usødet kakao på toppen
Ø16 læs her:
Laves kagen som en hel, samles den lidt anderledes. Start med bunden, som på en normal cheesecake, så baileymoussen og når den har sat sig, så tilsidst ostecremen.
Kagerne er lavet i denne silikone form..
Velbekomme 🙂