Medalje Hjerte

Det var egentlig ikke meningen, at opskriften på denne skulle nedfældes. Egentlig var det bare et “spontant” billede på Instagram, inden den blev spist 🙂

Men har fået så mange henvendelser, på opskriften.. Så nu kommer den så.

Ønsker man ikke en hjerteform, kan den også laves som tal, bogstaver osv.. kun fantasien sætter grænser.

 

 

Opskrift – ca. 5-8 pers

 

Solbær syltetøj

Bær, glimmer, marengskys, Macarons, blomster eller præcis den pynt som du ønsker.

 

Bunde:

250g mel

70g flormelis

2 tsk vaniljesukker

1 tsk bagepulver

150g koldt smør i tern

1/2 dl vand

 

Det hele undtagen vandet kommes i en skål og æltes godt sammen, indtil smørret er helt smuldret ud i melet.

Vandet tilsættes og massen æltes sammen til en fast klump. Pakkes ind i film og ligges på køl i ca. 30 min

Udrulles i ca. 3-4 mm tykkelse og udskæres i den ønskede form – husk der skal laves 2 ens.. Jeg havde tegnet et hjerte på et stykke papir, og skar efter det… eventuelle rester kan laves til hindbærsnitter 🙂

Bundende bages 8-9 min ved 180 grader, de skal være gyldne i kanterne og ikke for mørke.

Afkøles

 

 

Konditorcreme:

1 æg

1 spsk sukker

1/2 vaniljestang (eller 2 tsk vaniljesukker)

1 spsk Majsstivelse

1,5 dl mælk (jeg bruger bare mini)

1 dl fløde – piskes til skum

 

Kornene skrabes ud af vaniljestangen
Det hele – inkl den tomme stang, kommes i en kasserolle og varmes op indtil det tykner – Der skal røres hele tiden!
Stangen fiskes op
Sættes til afkøling i en skål og flødeskummet vendes i.. Fyldes i sprøjtepose med en rund tyl.

 

 

Chokolade creme:

60g lys chokolade

40g fløde

 

Chokoladen hakkes og kommes i en skål. Fløden varmes op til kogepunktet og hældes over chokoladen. Rør i midten af skålen til en samlet ganache. Afkøles til det er helt koldt og piskes kort op. Kommes i en sprøjtepose.

 

 

Samlingen

Første bund ligges på det ønskede fad. Små toppe af konditorcreme sættes langs kanterne.

Midten fyldes med solbær marmelade og efterfølgnede en stribe af chokoladecremen.

Toppen ligges på, og udfyldes med toppe af konditorcreme. Pyntes som ønsket.

Opbevares på køl til den skal spises.

 

E61BCA7F-A74B-42F8-A2B6-9365BADFD2C4

60BA2DAA-8E65-4962-8C87-D11B76D1C322

2EBD8C07-89F9-4F6B-96F3-4B814E69BC63

 

Macarons kan du finde her:

Macarons med Saltkaramel

Macarons med Citroncreme

 

Marengskys kan du finde her:

Blondie med lakrids & Citronfromage