Knasende mandelbund, kirsebær mousse med en gemt surprise af kirsebærpure med lakrids, toppet med den lækreste glaze af hvid chokolade… De er SÅ lækre 🙂 Og er du træt af kirsebær efter julens fester, kan de evt laves med hindbær i stedet..
Opskrift – 6 stk
Mandelbund:
3 æggehvider
60g flormelis
140g mandler
25g mandelmel
- Æg og flormelis piskes til fast marengs
- Mandlerne hakkes og vendes i
- Kommes på en bageplade med bagepapir smurt med olie, og smørres ud i ca 1 cm tykkelse
- Bages ved 180 grader i ca. 25 min
- Udstikkes i Ø6 form
- OBS kan også bages i ringe Ø6 fra starten
Kirsebær bomber:
150g Kirsebærsauce
2 blade husblas
1 tsk lakrids grandulat
- Udblød husblas i koldt vand
- Kirsebærsaucen varmes op og stavblendes så de hele bær forsvinder
- Rør lakrids ud i og smelt herefter husblas sammen med
- Fryses i små halvkugler Ø2cm i ca. 1 time – gerne længere
TIP: Bomberne kan også laves med hindbær i stedet, og så uden lakrids de går skønt til moussen.
Kirsebær mousse:
3 blade husblas
50g pureret kirsebærsauce
Saft fra ½ citron
50g sukker
½ vaniljestang
1 dl fløde
100g skyr
- Husblas udblødes i koldt vand
- Kirsebærsauce, citronsaft, sukker og vanilje varmes op, uden af det briges i kog.
- husblas udblødes heri – afkøles
- Flødes piskes til en let skum, og skyr piskes i.
- Kirsebær sirup vendes forsigtigt i og det hele kommes i en sprøjtepose
- Kommes i en form Ø6cm, næsten op til kanten og de afkøles i køleskabet i ca. 20 min
- Derefter kommes den frosne kirsebær/lakrids bombe ned i og de sættes nu i fryseren i minimum 2 timer – gerne længere
Glaze:
140g hvid chokolade
100g sødmælk
3 blade husblas
50g sukker
Rød farve
- Husblas udblødes
- Mælk og sukker koges op, til sukkeret er smeltet
- Hældes over chokoladen, som er finthakket og røres let sammen med farven
- Det hele kommes i en høj beholder og blendes helt nede, så der ikke kommer bobler
- Afkøles til 29 grader og hældes over de frosne kager, som derefter sættes på mandelbundene
Kagerne pyntes med snirkler af hvis chokolade og frysetørret hindbær
Velbekomme 🙂
Hvad slags farve bruger du i den hvide chokolade..? Kan man bruge pastafarve? Eller skal det være noget specielt til chokolade?
Jeg bruger pastafarve ?
Mmmmm den ser så godt ud den skal jeg prøve
Når glazen kommer på, kan de så stå på køl i en times tid, uden der sker noget ved det? Eller skal de spises med det samme?
Du skriver der skal kirsebær sirup i? Men kan ikke se den på ingredienslisten?
Siruppen indkoges i punkt 2. ?
Hvordan laver man den hvide cirkel på isbomben
Hvis jeg nu bruger frosne blåbær, i stedet for kirsebær sauce. Hvor længe skal det så koge, hvis det skal blive til pure, som kan bruges til blåbær bomber? 🙂
Mit bud er 10min ca, med sukker – smag til.. og så stavblendes og igennem en si
Godt fif til at lave de runde kugler?