Knasende mandelbund, kirsebær mousse med en gemt surprise af kirsebærpure med lakrids, toppet med den lækreste glaze af hvid chokolade… De er SÅ lækre 🙂 Og er du træt af kirsebær efter julens fester, kan de evt laves med hindbær i stedet..
Opskrift – 6 stk
Mandelbund:
3 æggehvider
60g flormelis
140g mandler
25g mandelmel
- Æg og flormelis piskes til fast marengs
- Mandlerne hakkes og vendes i
- Kommes på en bageplade med bagepapir smurt med olie, og smørres ud i ca 1 cm tykkelse
- Bages ved 180 grader i ca. 25 min
- Udstikkes i Ø6 form
- OBS kan også bages i ringe Ø6 fra starten
Kirsebær bomber:
150g Kirsebærsauce
2 blade husblas
1 tsk lakrids grandulat
- Udblød husblas i koldt vand
- Kirsebærsaucen varmes op og stavblendes så de hele bær forsvinder
- Rør lakrids ud i og smelt herefter husblas sammen med
- Fryses i små halvkugler Ø2cm i ca. 1 time – gerne længere
TIP: Bomberne kan også laves med hindbær i stedet, og så uden lakrids de går skønt til moussen.
Kirsebær mousse:
3 blade husblas
50g pureret kirsebærsauce
Saft fra ½ citron
50g sukker
½ vaniljestang
1 dl fløde
100g skyr
- Husblas udblødes i koldt vand
- Kirsebærsauce, citronsaft, sukker og vanilje varmes op, uden af det briges i kog.
- husblas udblødes heri – afkøles
- Flødes piskes til en let skum, og skyr piskes i.
- Kirsebær sirup vendes forsigtigt i og det hele kommes i en sprøjtepose
- Kommes i en form Ø6cm, næsten op til kanten og de afkøles i køleskabet i ca. 20 min
- Derefter kommes den frosne kirsebær/lakrids bombe ned i og de sættes nu i fryseren i minimum 2 timer – gerne længere
Glaze:
140g hvid chokolade
100g sødmælk
3 blade husblas
50g sukker
Rød farve
- Husblas udblødes
- Mælk og sukker koges op, til sukkeret er smeltet
- Hældes over chokoladen, som er finthakket og røres let sammen med farven
- Det hele kommes i en høj beholder og blendes helt nede, så der ikke kommer bobler
- Afkøles til 29 grader og hældes over de frosne kager, som derefter sættes på mandelbundene
Kagerne pyntes med snirkler af hvis chokolade og frysetørret hindbær
Velbekomme 🙂