Har brugt weekenden i køkkenet og eksperimenteret med opskrifter. Og det endte ud i denne fuldstændig fantastiske hindbær lagkage!
Jeg har bagt mange gode kager, men denne ligger helt klart i top 3. Den består af en del elementer, og man kan med god grund starte dagen før den skal serveres.
Den er frisk og syrlig og med et hit af sødme 🙂 Perfekt til ALLE tider på året.
Opskriften får i her.. God fornøjelse.
Fragilite bund
4 æggehvider
110 g flormelis
1 ½ spsk mandelmel
1 ½ spsk mel
30 g revet marcipan
- Æggehviderne piskes stive og flormelisen tilsættes. Piskes ca. 10 min til en tyk marengs
- Tilsæt begge slags mel og marcipanen og vend godt sammen, uden alt luften slås ud
- Fyldes i en smurt springform Ø22 og bages 50min ved 130 grader varmluft
Sådan ser den færdige marengsmasse ud.
Hindbær kompot
230 g hindbær
½ vaniljestang
4 tsk sukker
2 tsk citron saft
½ dl vand
1 blad husblas
- Husblas udblødes i koldt vand, min. 5 min.
- Kornene skrabes ud af vaniljestangen og kommes i en kasserolle med resten, undtagen husblas!
- Koges 3-5 min.
- Hæld det meste af vædden fra, dette skal gemmes til senere brug.
- Tilsæt husblas og smelt den sammen med kompotten
- Kompotten sættes på køl indtil den skal bruges
Hvid chokolade creme
150 g hvid chokolade
175ml fløde
175ml fløde
3 blade husblas
- Husblas udblødes i koldt vand, min. 5 min
- Den hvidechokolade kommes i en gryde sammen med 175ml fløde og varmes op til chokoladen smelter
- Tilsæt husblas til den varme chokolademasse og rør godt
- Pisk de sidste 175ml fløde til let flødeskum
- Når chokoladen er lillefinger varm, vendes den sammen med flødeskummet
Citron bund
3 æg
100 g sukker
70 g mel
Saft og skal af 1 citron
Saft af ½ citron (skal først bruges ved sammenlægningen)
1 tsk bagepulver
- Æggene piskes lyse og luftige sammen med sukkeret – i 3-5 min! ikke mindre..
- Citronsaft og skal tilsættes
- Mel og bagepulver sigtes i og det vendes forsigtigt sammen
- Fyldes i en springform Ø22 cm og bages ca. 15 min ved 180 grader.
Hindbær mousse
250 g hindbær
½ citron
3 tsk sukker
Kornene fra ½ vaniljestang
4 dl fløde
3 blade husblas
½ dl vand
- Husblas udblødes i koldt vand i min. 5 min.
- Hindbær, citronsaft, vanilje og sukker koges godt sammen, i ca. 10 min.
- ca. ½-1 dl af væsken hæles fra og gemmes til senere brug
- Husblas tilsættes og røres godt.
- Hele herligheden køres igennem en sigte og halvdelen af kornene smides ud, resten røres i igen.
- Fløden piskes til flødeskum
- Når hindbærren er lillefinger varm, vendes det sammen med flødeskummet
Hindbær gele
2 dl saft opkog
2 blade husblas
1 tsk sukker
- Det gemte hindbær saft fra tidligere måles af til 2 dl. Er der ikke nok, så tilsættes der vand for resten.
- Saften koges godt igennem og kommes derefter igennem en sigte, for at få sidste “urenheder” væk.
- Saften kommes tilbage i gryden og varmes op, sammen med sukkeret
- Husblas tilsættes
- Afkøles til den er lillefinger varm
Opbygning af kagen
Så kommer det spændende 🙂 I denne fase skal du bruge: Lagkage fad, Kagering og lagkageplast
- Fragilitebunden ligges på det ønskede fad, og kageringen med lagkageplast sættes udenom
- Hindbær kompotten kommes på, og den sættes på køl i 1 time
- Imens laves den hvide chokolade creme. Når den er klar hældes den forsigtigt ovenpå, og sættes derefter igen på køl indtil den har sat sig – gerne over natten.
- Citronbunden skæres til – Den lysebrune top skæres af og ca. 1 cm hele vejen rundt, så alle mørke kanter fjernes og den kun fremstår lys. Ligges ovenpå moussen og dryppes med saften fra ½ citron.
- Hindbær moussen hældes ovenpå, og sættes på køl til den har sat sig – gerne 2-4 timer eller mere.
- Gelen hæles forsigtigt ovenpå og kagen sættes igen på køl til den har sat sig.
- Kagering og lagkageplast fjernes forsigt og der kommes Marcipan rund om kanten. Jeg farveden den lige lidt først med noget rød pastafarve 🙂 Smør evt lige kanten med en smule flødeskum først, så sidder marcipanen bedre fast.
- Kagen pyntes som man nu ønsker det. Jeg gemte en smule af hver mousse og støbte nogle halvcirker og kom på. Derudover kom der friske hindbær, frystetørret hindbær og små flødeskums toppe.
Støbte halvkuglerne i denne form og satte dem i fryseren
Fragilite bund i kageringen
Med hindbær kompot
Med hindbær mousse – HUSK at glat toppen godt, evt ved at ryste kagen
Sådan ser kagen ud, inden marcipanen kommer på.
Hej.
Hvor er din kage flot og lækker at se på, har bare lige et spørgsmål vedr billedet af kagen inden marcipanen kommes på. Skal man ikke kunne se citronbunden i lagene?
mvh. Annette
Mange tak ? nej det er meningen at den først ses i snittet.
Kan også serveres uden marcipan kant
Hej Tine..
Glæder mig til og følge med i alle dine super flotte kager og opskrifter.
Nu hvor jeg fandt ud af og melde mig til din hjemmeside 🙂
Hilsen Pia Christiansen
Hej…
Hvor ser denne kage helt igennem fantastisk ud ??
Hvor mange dage i forvejen vil du mene at man kan lave kagen?!
Mange tak 🙂
Jeg ville nok nøjes med at lave den højst dagen i forvejen.
Hej Tine
Kan jeg lave denne hindbær lagkage og fryse den ned.
Hsr desværre ikke erfarring med at nedfryse den.
Hej Tine..
Din kage er bare SÅ fin, jeg har forsøgt at lave den én gang, men det lykkes ikke. 🙁
Min hindbærmousse skilte, jeg har desværre oplevet flere gange jeg skulle lave en mousse at det gik galt (på nær når jeg har brugt langtidsholdbar piskefløde) kan man bruge det i denne eller vi det gøre mousser e for tunge? Og har du evt. et trick til at det ikke skiller med alm. piskfløde? :):):)
Hejsa.
Hmm det var da underligt at den skiller.. Det har jeg aldrig oplevet. Det er vigtigt at hindbær og flødeskum har nogenlunde samme temperatur, når du vender det sammen. Og vend så forsigtigt sammen med en spatel.. Det skal kun lige være jævnt.. Endelig ikke rør for meget i det ?
Og fløden skal kun piskes til blødt skum.
God fornøjelse.
Mvh Tine
Jeg må på den igen. 🙂
Tak for svar 😉
Hej Tine.
Jeg vil forsøge at kaste mig ud i denne meget flotte lagkage igen (sidst gik det galt)
Kan jeg godt starte med den den første bund og den nederste mousse idag, og resten imorgen eftermiddag og så servere den på job onsdag eftermiddag? Eller er det bedst at lave det hele imorgen?
Hilsen Michella
Hvilken diameter har du brugt til halv kugle pynten ovenpå?
De er hhv. 4 cm og 2 cm i dia 🙂
Hej Tine
Hvor mange stykker er der ca til?
Og tror du at man kan lave det i en firkantet form i stedet.
Og en super fantastisk side du har:-)
Mvh tine
Mange tak 🙂
Den er lavet i en Ø22 form, så vil mene at det er til ca 15-20 pers, alt efter størrelsen på stykkerne..
Tja mon ikke en firkantet form også vil gå.. tror jeg absolut..
Mvh Tine
Hej Tine. Jeg har en springform der er 24-24 cm i diameter. Hvordan skal den bages? Og kan jeg halvere mængden af hindbær mousse? Mvh Lene
Du bager den blot på samme måde, som beskrevet i opskriften, den blir blot en lille smule tyndere 🙂
Hmm ja, så blir laget bare også tyndere i kagen – vil ikke anbefale det.
mvh Tine
Kan man lave chokolade cremen ud af mælkechokolade/mørk chokolade i stedet? Og hvad tror du der er bedst 🙂
Ja det kan du sagtens 🙂 Jeg ville personligt vælge mælkechokolade.
Hej Tine. Tak for svar. Jeg tænkte på om jeg kunne bruge denne opskrift med jordbær i stedet for hindbær. Og så tilføje en af dine chokolade bunde fra din anden opskrift, og en vaniljebund. Og noget chokolade creme, som vi snakkede om. Hvor er du dygtig, foresten. Mvh Lene Jensen 🙂
Mange tak 🙂 Det tror jeg sagtens du vil kunne
Hej Tine
Rigtig lækker kage, bliver fragilitebunden meget blød hvis jeg laver kagen fredag, men skal først bruge den lørdag??
Mvh. Heidi
Hej Heidi.
Bunden vil klart blive mere blød, hvis du laver den dagen før – men det gør absolut ingenting..
Hej Tine,
Sikke en smuk kage du har lavet – den vil jeg lave næste weekend.
Det kan sagtens være mig der ikke kan overskue ingredienslisten men jeg kan ikke se hvor meget marcipan der er brugt til kanten ?
Den pastafarve du har brugt til at farve marcipanen kan det erstattes af frugt farve ?
Tak for en masse dejlige opskrifter på denne siden 🙂
Mange hilsner Pernille
Tak ?
Der er brugt ca 200g marcipan, 100g flormelis og 60g glukosesirup.
Skal helst farves med pastafarve
Jeg har lavet denne smukke kage! Og den smager ligeså godt som den ser ud ! Tusind tak for en god opskrift 🙂
Hej hej
Vil man kunne bage bundene i forvejen og fryse ned til kagen skal ligges sammen?
Syner og lyder virkelig lækker?
Skal helt sikkert prøves…
Gode beskrivende billeder
Mvh Maja
Hej.
Du kan sagtens lave bundene og smide dem i fryseren. Blot pak dem enkeltvis i film
?
Hej. Jeg skal forsøge mig med noget fondant jeg har købt, kan jeg bruge det istedet for marcipan?
Ja kan du godt. Dog skal kagen så smørres godt op med smørcreme, da hindbær ellers smelter fondanten
Hej Tine
Hvis jeg begynder at lave kagen klokken 14:00 idag ville kagen så kunne stå klar klokken 19:00 idag?
Uhh ja, hvis du er hurtig til at afkøle bunde og lader kagen sætte sig på frost ?
Hej Tina
Kan man bruge frugtfarve istedet for pastafarver?
Hej tine.
Under hvid chokolade står der 175 ml fløde to gange…. skal der det i? Super smuk kage, skal laves til min venindes barnedåb…
Ja ? det første skal varmes med chokoladen og den anden del skal piskes til skum
Hej Tine,
Kan man anvende frosne hindbær til kompot og mousse, eller skal det var friske hindbær?
Bruger altid frosne til mousser og kompot ?