Gulerodskage

Med alle de til tider overdådige kager der laves, skriger min mave simpelthen bare efter noget enkelt – med med enkelt mener jeg blandt andet denne gulerodskage 🙂
Det lækre ved en gulerodskage som denne er, at fugten fra de revne gulerødder gør, at kagen forbliver svampet og fugtig, selv efter en tur i køleskabet eller på 2. dagen.

Opskriften passer til en springform Ø18 eller til ca. 10 muffins – ved muffins skal bagetiden dog afkortes til ca. 12 min

 

temporary

temporary

temporary

 

Opskrift

 

2 æg

75g sukker

75g brun farin

160g mel

½ tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

½ tsk kanel

100g smeltet smør

2 store gulerødder

 

  • Æg piskes luftige sammen med sukker og farin
  • Smørret smeltes i microovnen og røres i
  • Mel, bagepulver, kanel og vaniljesukker blandes godt sammen  i en skål og vendes derefter i
  • Gulerødderne rives fint, og vendes i dejen
  • Dejen fordeles i en smurt kageform, og bages ved 180 grader i 30min (Husk ovne er forskellige, så stik i kagen og tag den ud når dejen ikke klæber)
  • Kagen afkøles og pyntes med Creamcheese

Tip: Er toppen lidt ujævn skæres den til, inden creamcheesen kommes på

 

 

 

Cream Cheese frosting:

 

60g blødt smør – stuetemp.

125g flormelis

1 tsk vaniljesukker

100-150g smørost Naturel – ikke light!

 

  • Smørret piskes hvidt og luftigt sammen med flormelis og vaniljesukker
  • Smørosten kommes i, og piskes sammen indtil der ikke er flere klumper
  • Cremen kommes i en sprøjtepose med en rosen tyl (lukket stjernetyl)

 

 

temporary

 

Velbekomme