Cheesecake med hindbær & Hvidchokolade

image

Endnu engang var der en anledning til at lave en lækker kage – og jeg elsker det!

Denne gang gik ønsket på en form for cheesecake, men da der også var børn tilstede til vores sammenkomst, valgte jeg at det skulle være en mild form for cheesecake, så alle kunne spise den ?

Opskriften den får i her…

 

image

 

Opskrift – form Ø22, til ca 15 pers.

 

Bund:

3 æg

100g sukker

140g mel

1 tsk vaniljesukker

1/2 tsk bagepulver

 

Æg og sukker kommes i en skål og piskes luftig i ca. 5 min.

Det øvrige blandes og vendes forsigtigt i æggemassen. Kommes i en smurt form Ø22 og bages ca. 15min ved 200 grader. Sættes til afkøling.

 

Hindbær creme
3 blade husblas
2 dl pureret hindbær
150g sukker
1 æg
50g smør

image

image

 

Ostecreme med hvid chokolade
4 blade husblas
150 g hvid chokolade
1 vaniljestang
100 g flormelis

300 g flødeost naturel
1 1/2 dl cremefraiche 18 %
3 dl piskefløde

image

image

image

 

Hindbær gele

1 1/2 dl hindbær saft

1 dl vand

2 blade husblas

1 tsk sukker

 

 

Hindbær creme: Kog 250g hindbær med 1 1/2 dl vand i 5 minutter. Hæld 1 1/2 dl af saften fra og gem til senere brug. Det resterende stavblendes og nogle af kernerne sies fra.

Udblød husblas i koldt vand i 20 min. Kom hindbær pureen og halvdelen af sukkeret op i en gryde og bring det i kog. Pisk resten af sukkeret og ægget sammen til en luftig æggesnaps. Kom den varme hindbærmasse op i æggemassen og rør godt sammen. Kom det tilbage i gryden og varm det forsigtigt op under konstant piskning ved svag varme til det tykner. Tilsæt husblas og smør og rør det sammen. Hæld hindbær cremen over bunden og lad det sætte sig på køl et par timer.

image

 

Ostecreme: Udblød husblas i koldt vand i 20 min. Hak i chokoladen og smelt den i en skål over vandbad.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas dem sammen med 1 tsk alm sukker. Rør vaniljesukker, flormelis, flødeost og cremefraiche godt sammen i en skål. Tilsæt den afkølede hvide chokolade og rør det godt sammen til en jævn creme

Smelt den udblødte husblas og 1 dl fløde sammen i en gryde. Hæld dernæst husblassen ned i ostecremen, mens du hele tiden pisker Pisk resten af fløden til en let skum og vend den sammen med ostecremen. Kom cremen i en sprøjtepose.

Kagen med hindbær pureen på sættes på det ønskede fad, og placeres i midten af en kagering, med lagkageplast, med ca 1 cm fri hele vejen rundt.

Cremen sprøjtes først godt ned rundt i siden og dernest ovenpå. Bank faddet let mod bordet, så det falder helt ned. Glat overfladen. Sæt kagen på køl i mindst 3 timer.

image

 

Hindbær gele: Husblas udblødes i koldt vand i 20min. Hindbær saften som du gemte tidligere kommes i en gryde, sammen med vand og sukker og varmes op. Husblas tilsættes og det røres godt sammen. Sættes til afkøling. Når det er stuetemp. hældes det forsigtigt over kagen og den sættes på køl i nogle timer.

 

Kagen befries fra kageringen og plast ved at skære forsigtigt rundt om den øverste kant.

Pynt som du ønsker ? Jeg brugte flødeskumstoppe, hindbær støv, hvid hakket chokolade vendt i guldstøv, friske hindbær og chokolade snirkler

 

image

image

image

image

image

No Comments

Leave a Comment