Blåbær Lagkage

Jeg holdte BabyShower for min aller bedste veninde forleden – og der skulle selvfølgelig kage til.

Denne lagkage er ret nem at gå til, men smager fuldstændig fantastisk… Og højden på den gør den bare ekstra charmerende.

 

 

 

Opskriftca. 15 pers

 

Chocolate Chip Bunde:

6 æg

200g sukker

100g mel

40g usødet kakao

1 tsk bagepulver

En håndfuld chokolade knapper

  • Æg og sukker piskes lyst og luftigt
  • Mel, bagepulver og kakao sigtes i, og massen vendes forsigtigt sammen, til en samlet dej
  • Dejen fordeles i 4 portioner og bages i en rund bageform med Ø18, drys chokolade udover dem og bages ca. 14min ved 180 grader

 

 

Blåbær Kompot:

250g frosne blåbær

50g sukker

2 blade husblas

Saft fra 1/2 lime

1/2 dl vand

1/2 vaniljestang/vanilje paste

  • Husblas udblødes i koldt vand
  • Blåbær, vanilje, lime, vand og sukker koges godt sammen i ca 10 min og stavblendes derefter
  • Kom husblas i og sæt til side

 

 

Lime mousse:

4 dl fløde

2 lime – saft & skal

1 dl cremefraich/yoghurt naturel

4 tsk sukker

4 blade husblas

1 bæger pasturiserede æggehvider

6 tsk sukker

  • Æggehvider og de 6 tsk sukker piskes til tyk guf, og sættes tilside
  • Husblas udblødes i koldt vand
  • Lime saft og revet skal kommes i en kasserolle, sammen med 4 tsk sukker og varmes op.
  • Smelt husblas heri og vend derefter yoghurt/fraiche i
  • Vend nu let sammen med guffen til en samlet creme
  • Fløden piskes til let skum og vendes sammen med guffen

 

 

Chokolade Creamcheese Frosting:

200g blødt smør

180g flormelis

50g udsødet kakao

80g naturel smørost

  • Smør, kakao og flormelis piskes 5min til en cremet smørcreme.
  • Tilsæt smørost og pisk kun til cremen er samlet

 

 

Samlingen

 

  1. Placer første bund på et kagefad, fordel et godt lag blåbær puré på bunden (ca. halvdelen), og kom en ny bund ovenpå – tryk let (brug evt. en kagering)
  2. Fordel halvdelen af det sidste puré på bunden, efterfulgt af halvdelen af limemoussen, lag ny bund på og gentag sammen proces igen.
  3. Kagen skal herefter sætte sig godt på køl eller frys. Har i tid til det, så vælg fryseren, så er den nemmere at smørre op
  4. 3-4 timer før servering, smørres kagen op med Chokolade Creamcheese frosting… Jeg har lavet “dutter” rundt i kanten med en fintakket stjerne tyl og drysset med guldflager.

 

Velbekomme